Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
På buffet til 6-8 personer - eller middag til 4 personer
16 skiver grisebryst, koge- eller stegestykke, ½ cm tykke
3 tsk frisk timian
salt og peber
Appelsinsalat
4 appelsiner
¼ rødløg
2 julesalat
eller hjertesalat
2 spsk olivenolie
25 g hasselnødder i flager
Tilbehør
7 skiver rugbrød, 350 g
sennep
Sådan gør du
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med hakket timian, salt og peber. Varm panden ved god varme. Brun skiverne 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og vend skiverne jævnligt, til de er gyldne og sprøde. Læg skiverne på køkkenrulle i ca. 1 minut.
Skær enderne af appelsinerne. Skær skal og den hvide hinde af. Skær appelsinerne i skiver. Skær rødløget i tynde skiver. Snit salaten. Fordel appelsinskiver, løg og salat i et fad. Pisk olivenolie med salt og peber og dryp det over salaten. Rist nødderne gyldne på en tør pande og drys dem over.
Tips
- Rør en blanding af halv dijonsennep og halv akaciehonning sammen og servér det til retten.
Energifordeling
Nu hedder det bryst, uden ben, hel af gris. Tidligere hed udskæringen svinebryst, uden ben, hel af svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 230 g af retten). Buffet til 6-8 personer:
Energi: 1234 kJ (294 kcal)
protein: 14 g
kulhydrat: 28 g
kostfibre: 7 g
fedt: 13 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 531 kJ (126 kcal)
protein: 6 g
kulhydrat: 12 g
kostfibre: 3 g
fedt: 6 g
Næringsindhold pr. person (ca. 405 g af retten). Middag til 4 personer:
Energi: 2159 kJ (514 kcal)
protein: 25 g
kulhydrat: 49 g
kostfibre: 11 g
fedt: 22 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 531 kJ (126 kcal)
protein: 6 g
kulhydrat: 12 g
kostfibre: 3 g
fedt: 6 g