Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
8 personer som snack, forret eller buffet
250 g hakket grisekød
100 g rejer
2 fed hvidløg
2 forårsløg
1 æg
1-1½ tsk chilipasta, fx Sambal Oelek
3-4 spsk fishsauce
Frisk koriander
8-10 skiver toastbrød
½ - 1 dl olie
Pynt
Evt. ristede sesamfrø og korianderblade
Sådan gør du
- Rør kødet med grofthakkede rejer, finthakket hvidløg, fintsnittet forårsløg, æg, chilipasta, fishsauce og 2 spsk hakkede koriander.
- Rør til det får konsistens som fars - jo mere man rører, jo mere fast bliver farsen.
- Smør farsen i et jævnt lag på toastbrødene - helt ud til kanten.
- Lad olien blive varm på en stor pande ved god varme.
- Læg brødskiverne på panden med kødsiden nedad.
- Steg 3-4 minutter til farsen er gennemstegt. Skru evt. op for varmen.
- Vend skiverne og steg dem et øjeblik på den anden side.
- Tag skiverne op og lad dem dryppe af på køkkenrulle.
- Skær hver skive i fire trekanter.
- Drys evt. med ristede sesamfrø og korianderblade og server straks.
Tips
- Skær evt. skorpen af toastbrødene.
- Rør 1-2 spsk ristede sesamfrø i farsen.
- Udelad evt. koriander.
- Det er vigtigt, at olien er godt varm, når brødsiden steges hurtigt i olien. Det skal blive sprødt og ikke blødt og fedtet.
Energifordeling
-