Tilberedningstid
Ca. 55 minutter
Det skal du bruge
4 personer
500 g minutstrimler af inderlår fra gris, ½ x ½ x ca. 8 cm
Salt
Peber
1 spsk olie, fx rapsolie
1 citrongræs
2 cm frisk ingefær
1 rød chili
1 fed hvidløg
2 lime
2 spsk fiskesauce
400 g tomater
1 agurk
1 bundt forårsløg
½ salathoved, ca. 150 g
1 lille bundt friske koriander eller 4 stilke mynte
Tilbehør
2½ dl fuldkornsris
Sådan gør du
Tilbehør
- Kog risene.
Kødet
- Pil de yderste blade af citrongræsset.
- Skær bunden af og snit den nederste halvdel meget fint, kasser resten.
- Skræl ingefæren og hak den fint.
- Dup kødet tørt med køkkenrulle.
- Skær evt. kødstrimlerne i 2-3 stykker.
- Krydr med salt og peber.
- Lad halvdelen af olien blive godt varm i en wok/pande ved kraftig varme.
- Brun halvdelen af kødet på alle sider- samlet stegetid 1-1½ minut.
- Læg kødet på en tallerken.
- Tilsæt resten af olien og brun resten af kødet på samme måde.
- Kom resten af kødet på panden.
- Tilsæt citrongræs og ingefær og svits et halvt minut.
- Tag kød og krydderierne af panden og afkøl det.
- Skær chilien igennem på langs og fjern kernerne.
- Hak chilien og hvidløget fint.
- Pres saften af limefrugterne og rør saften med fiskesauce, chili og hvidløg.
- Skær tomaterne i både. Flæk agurken og skær den i skiver. Skær forårsløgene i tynde skiver.
- Bland det stegte kød, tomater, agurk og løg grundigt sammen med limedressingen.
Salat
- Snit salaten og læg den i bunden af et fad.
- Fordel kød og grøntsager herpå.
- Drys med friske koriander- eller mynteblade.
Tips
- Andre løg kan bruges i stedet for forårsløg.
- Fiskesauce kan købes i velassorterede supermarkeder og asiatiske købmænd. Fiskesauce lugter og smager meget specielt. Den bruges til at salte thai salater eller gryderetter med og giver retterne den helt originale thai-smag. Hvis du ikke kan skaffe fiskesauce, kan du i denne opskrift bruge sojasauce i stedet for.
Energifordeling
Nu hedder det minutstrimler af skinke fra gris. Før hed udskæringen skinkestrimler af skinke fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 705 g af retten):
Energi: 1756 kJ (418 kcal)
protein: 35 g
kulhydrat: 48 g
kostfibre: 7 g
fedt: 8 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 248 kJ (59 kcal)
protein: 5 g
kulhydrat: 7 g
kostfibre: 1 g
fedt: 1 g
Ca. 250 g frugt og grønt pr. person