Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
4 personer
250 g wokstrimler af inderlår fra gris eller minutstrimler, ½ x ½ x ca. 8 cm
2 tsk olie, fx rapsolie
125 g brede ris-nudler
8-12 tigerrejer
2 spsk jordnødder/peanuts
Evt. 100 g tofu
2 tsk olie, fx rapsolie
50-100 g bønnespirer
4 forårsløg
1 lime
¼ tsk sukker
1 spsk fish sauce
¼ tørret chili eller ¼ tsk stødt chili
Evt. 1 spsk tørrede rejer
Frisk koriander
2-3 æg
Sådan gør du
- Dup kødet tørt med køkkenrulle.
- Varm olien i en wok eller på en stor pande ved kraftig varme. Brun kødet på alle sider - samlet stegetid ca. 2 minutter.
- Tag kødet op på en tallerken og lad det få stuetemperatur.
- Læg nudlerne i varmt vand til de er bløde at spise. Lad dem køle af i koldt vand.
- Kog rejerne og pil dem. Lad evt. spidsen sidde på. Lad dem køle af.
- Rist jordnødderne på en pande, fjern den mørke hinde, hvis den ikke er fjernet. Hak jordnødderne groft.
- Skær tofu i skiver eller tern og rist det gyldent i olie.
- Skyl bønnespirerne. Snit forårsløgene i skrå skiver eller i strimler på langs.
- 2 spsk limesaft smages til med sukker og fish sauce.
- Blend tørret chili evt. uden kerner og tørrede rejer til pulver.
- Hak koriander groft.
- Lav røræg af æg og 2-3 spsk vand.
- Bland alle tingene til en salat - lige inden servering.
Tips
- Tørrede rejer og tofu fås i specialforretninger. De kan udelades, hvis det er svært at få fat i.
Energifordeling
Nu hedder det minutstrimler af inderlår fra gris. Tidligere hed udskæringen skinkestrimler af inderlår fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 330 g af retten):
Energi: 1535 kJ (366 kcal)
protein: 31 g
kulhydrat: 30 g
kostfibre: 2 g
fedt: 13 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 463 kJ (110 kcal)
protein: 9 g
kulhydrat: 9 g
kostfibre: 1 g
fedt: 4 g