Tilberedningstid
Ca. 50 minutter
Det skal du bruge
4 personer
8-10 kyllingelår, ca. 800 g
1 dl teryiaki sauce
1 lime eller 1 citron
Salt og peber
1 spsk sesamfrø
Tilbehør
250 g ægnudler
1 dl sød chilisauce
500 g broccoli
200 g cherrytomater
1 lime
Sådan gør du
- Kom kyllingelårene i en skål og vend dem i teryiaki sauce og 1½ spsk limesaft. Lad dem trække 15 minutter i køleskabet.
- Fordel kyllingelårene i en bradepande med marinaden. Drys sesamfrø over. Stil dem i i en kold ovn.
- Tænd ovnen på 225 grader og steg dem ca. 30 minutter til de er gennemstegte. Vend dem evt. 1-2 gange undervejs i stegningen.
- Stik en urtekniv i kødet, hvor det er tykkest. Kødsaften skal være klar ved benene.
- Kog ægnudlerne som angivet på emballagen.
- Damp broccolien i buketter og skær cherrytomaterne i halve.
- Server sød chilisauce og lime i både til.
Tips
- Kyllingelårene kan vendes i knust cornflakes, en blanding af rasp og revet parmesan eller i kokosmel i stedet for teryiaki og sesamfrø.
- Overskydende kyllingelår, broccoli og cherrytomater kan bruges til madpakken næste dag.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 27%
Kulhydrat 43%
Fedt 30%
2580 kJ – 620 kcal