Tilberedningstid
Ca. 45 minutter + tid til afkøling – min. 12 timer
Det skal du bruge
14 personer til buffet eller 7 personer til frokost
2 løg
2 gulerødder
1 pilsner på 330 ml
4 laurbærblade
10 peberkorn
Salt
18 blade husblas
800 g kogt røget skinke, afpudset for fedt
2 skalotteløg, ca. 50 g
1 bundt persille eller kørvel
1 rugbrødsform på ca. 2 l
Tilbehør
Fuldkornsrugbrød og sennep
Sådan gør du
- Skær løg og gulerødder i tern.
- Kom 7 dl vand, pilsner, laurbærblade, løg, gulerødder og peberkorn i en gryde og kog det under låg i ca. 15 minutter.
- Sluk og lad det stå at trække i 15 minutter før det sis. Kog væsken ind til max. 1 l.
- Smag til med salt og peber.
- Dæk husblas med koldt vand, og lad det stå mindst 5 minutter, til det er helt blødt.
- Afpuds skinken for fedt og skær den i tern fx 1½ x 1½ x 1½ cm.
- Skær skalotteløg i tynde skiver.
- Hak persillen fint.
- Bland skinketern, persille og skalotteløg.
- Beklæd en rugbrødsform med husholdningsfilm.
- Sørg for, at der er tilstrækkelig film til, at den ud over at dække alle siderne i formen også er nok til, at den kan lægges ind over terrinen, når den stilles i køleskab.
- Fordel blandingen af skinke, løg og urter jævnt ned i formen.
- Varm den siede væske, sluk og tag den fra varmen.
- Tag den udblødte husblas op af vandet, knug overskydende vand af og kom den i den varme – men ikke kogende væske.
- Rør i væsken og vær sikker på at husblasen er opløst og fordelt i væsken.
- Hæld væsken over skinke, persille og løg, til det er dækket.
- Fold filmen ind over og stil den i køleskab i ca.12 timer før terrinen skæres i skiver.
- Tag terrinen op af formen og skær den i ca. 14 skiver.
Tips
- Skinke i tern kan bruges i stedet for selv at skære et stykke skinke i tern.
- Man kan også selv koge en røget skinke.
Energifordeling
Nu hedder det røget skinke fra gris. Før hed det røget skinke fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 140 g af retten) . 14 personer til buffet:
Energi: 592 kJ (141 kcal)
protein: 16 g
kulhydrat: 13 g
kostfibre: 3 g
fedt: 2 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 421 kJ (100 kcal)
protein: 11 g
kulhydrat: 9 g
kostfibre: 2 g
fedt: 1 g