T-bone med pistou

T-bone med pistou

Af Louise Dandanell Ørsted | Hele året | Hovedretter | Gæster, Nytår, Fest


T-bone med pistou

Tilberedningstid

Ca. 1 time

Det skal du bruge

4 personer

4 T-bone
Salt og peber
2 tsk olie

Grillede squash og kartofler
800 g små kartofler
1 spsk olie
2 squash
Frisk oregano

Pistou
1bundt persille
1 fed hvidløg
3 spsk olivenolie

Pynt
Evt. en kvist oregano

Tilbehør

250 g blandede tomater
1 gul peberfrugt, 150 g
1 rød peberfrugt, 150 g
½ melon, 300 g
2 spsk lys eddike fx æbleeddike
¼ tsk sukker
¼ tsk salt og lidt peber

Sådan gør du

Vask kartofler og kog dem i 8-10 minutter i let saltet vand. Afkøl kartoflerne og halver dem.
Skyl og hak oregano.
Skær squash i tynde skiver/strimler på langs.
Steg kartofler og squash på en grillpande til de har fået farve.
Skyl persille og pil bladene af.
Pil hvidløg. Pres persille, hvidløg og olie i en morder eller blend det sammen. Smag til med salt og peber.
Vask tomater og peberfrugter. Skær dem i mindre stykker.
Tag skallen af melonen og skær den i mindre stykker.
Vend det hele i eddike. Smag til med sukker, salt og peber.
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber.
Varm olie på en grillpande ved god varme.
Brun kødet 1 minut, vend og brun på den anden side. Skru ned til middel varme.
Steg til saften kommer op på overfladen. Vend og steg på den anden side til saften kommer op på overfladen.
Vær opmærksom på at mørbradsiden (det mindste stykke kød) bliver færdig før filetsiden. Læg evt. et stykke stanniol under mørbradsiden, så den ikke får for meget.

Tips

  • Bland feta eller mozzarella i salaten.
  • Nektariner og agurk kan også bruges i salaten
  • Basilikum er også godt i salaten.

Energifordeling