Tilberedningstid
Ca. 1½ time
Det skal du bruge
6 personer
900 g bryst fra gris, uden svær, ben og brusk af kogestykke eller stegestykke
Salt
18 hvide peberkorn
4 fed hvidløg
Frisk koriander - helst 6 rødder
100 g palmesukker
2 spsk fishsauce
2 stængler citrongræs
12 store kammuslinger, ca. 425 g
1 spsk olie
Ca. 100 g lakse- eller ørredrogn
Pynt
Evt. Betelblade og citrongræs til pynt
Sådan gør du
- Kom kødet i en gryde med kogende vand, så det lige dækker. Bring vandet i kog igen og skum.
- Tilsæt salt og kog ved lav varme under låg i ca. 1 time.
- Kom peberkorn, hvidløg, koriander rødder og sukker i en morter og knus det til en sammenhængende masse - pasta.
- Skær kødet i 12 lige store, tykke stykker. Læg dem på en pande med fedtkanten nedad og steg dem sprøde på alle sider. Hæld det afsmeltede fedt fra.
- Tilsæt pastaen og rist kødet heri til der er et karamelliseret lag på kødet. Hæld fishsaucen på og vend kødet nogle gange. Ved servering lægges ½ -1 tsk lakserogn på kødet.
- Skær 3-5 cm af den tykke del af citrongræs-stænglerne. Skær den tykke del igennem på langs og derefter i ultratynde skiver.
- Dup kammuslingerne tørre i køkkenrulle. Drys dem med lidt salt.
- Varm olien på en pande ved god varme. Læg kammuslingerne på.
- Tilsæt citrongræs i skiver.
- Steg kammuslingerne nogle få minutter på hver side lige før servering.
Tips
- Kog evt. kødet dagen i forvejen. Kødet kan afkøles under pres, så bliver kødstykkerne mere ensartede ved servering.
- Steg kødet i ovnen ved 180 grader i ca. 1 time i stedet for at koge det.
- Betelblade fås i specialforretninger med thaiprodukter. Retten anrettes ovenpå betelblade, som smager godt.
- Kammuslinger kan bestilles friske hos fiskehandleren eller købes frosne - de store fås hovedsagelig i fiskeforretninger. Små frosne kammuslinger fås i de fleste supermarkeder.
- Stænglen af citrongræs kan bruges som spid for kammuslingerne ved anretning.
Energifordeling
Nu hedder det bryst fra gris. Før hed det bryst fra svin.
Ikke beregnet