Sweet pork med stegt kammusling

Sweet pork med stegt kammusling

Af Carsten Kyster | Hele året | Hovedretter | Gæster, Weekend, Fest


Sweet pork med stegt kammusling

Tilberedningstid

Ca. 1½ time

Det skal du bruge

6 personer

900 g svinebryst uden svær, ben og brusk af kogestykke eller stegestykke
salt
18 hvide peberkorn
4 fed hvidløg
frisk koriander - helst 6 rødder
100 g palmesukker
2 spsk fishsauce

2 stængler citrongræs
12 store kammuslinger, ca. 425 g
1 spsk olie
ca. 100 g lakse- eller ørredrogn

Pynt
Evt. Betelblade og citrongræs til pynt

Sådan gør du

Kom kødet i en gryde med kogende vand, så det lige dækker. Bring vandet i kog igen og skum. Tilsæt salt og kog ved lav varme under låg i ca. 1 time.
Kom peberkorn, hvidløg, koriander rødder og sukker i en morter og knus det til en sammenhængende masse - pasta.
Skær svinekødet i 12 lige store, tykke stykker. Læg dem på en pande med fedtkanten nedad og steg dem sprøde på alle sider. Hæld det afsmeltede fedt fra. Tilsæt pastaen og rist kødet heri til der er et karamelliseret lag på kødet. Hæld fishsaucen på og vend kødet nogle gange. Ved servering lægges ½ -1 tsk lakserogn på kødet.

Skær 3-5 cm af den tykke del af citrongræs-stænglerne. Skær den tykke del igennem på langs og derefter i ultratynde skiver.
Dup kammuslingerne tørre i køkkenrulle. Drys dem med lidt salt. Varm olien på en pande ved god varme. Læg kammuslingerne på. Tilsæt citrongræs i skiver. Steg kammuslingerne nogle få minutter på hver side lige før servering.

Tips

  • Kog evt. kødet dagen i forvejen. Kødet kan afkøles under pres, så bliver kødstykkerne mere ensartede ved servering.
  • Steg kødet i ovnen ved 180 grader i ca. 1 time i stedet for at koge det.
  • Betelblade fås i specialforretninger med thaiprodukter. Retten anrettes ovenpå betelblade, som smager godt.
  • Kammuslinger kan bestilles friske hos fiskehandleren eller købes frosne - de store fås hovedsagelig i fiskeforretninger. Små frosne kammuslinger fås i de fleste supermarkeder.
  • Stænglen af citrongræs kan bruges som spid for kammuslingerne ved anretning.

Energifordeling

Er under udarbejdelse.