Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
4 personer
1 afpudset svinemørbrad, 500-600 g
Forårsgrøntsager
600-800 g grøntsager
vælg mellem nye gulerødder, sukkerærter, grønne
asparges, forårsløg, bønner, artiskokbunde og majroer
Persillesky
1
persillerod
2 dl bouillon
20 g smør
1 bundt
persille
Tilbehør
250 g brød
Sådan gør du
Skær grøntsager til forårsgrøntsager i passende mundrette stykker.
Fjern
sølvsenen fra svinemørbraden, hvis den ikke er fjernet. Skær mørbraden ud i 2 cm
tykke skiver.
Skær persilleroden i tern og kog dem møre i bouillonen. Tag
persilleroden op i en blender.
Kog mørbradstykkerne evt. ad flere omgange
i bouillonen ved svag varme i ca. 3 minutter. Tag kødet op og dæk det med
stanniol.
Kog grøntsagerne i bouillonen. Kom først de grøntsager i, som
har længst kogetid og til sidst, dem som kun skal koge et øjeblik fx
sukkerærter. Væsken behøver ikke at dække. Grøntsagerne skal koges, så de stadig
har bid.
Vend kødet og skyen, som er løbet fra kødet, ned i grøntsagerne
et øjeblik, så kødet er varmt og svagt rosa eller lige netop
gennemkogt.
Hæld væsken i blenderen sammen med den kogte persillerod,
smørret og persillen. Blend saucen sammen og smag den til med salt og
peber.
Tips
- Kødet kan steges et par minutter på hver side på en pande, i stedet for at være kogt.
- I stedet for persille i saucen kan bruges brøndkarse eller basilikum.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 34%
Kulhydrat 41%
Fedt 25%
1915 kJ - 455 kcal