Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
4 personer
4 minutkoteletter, 2 cm tykke uden fedtkant og ben, ca. 500 g
Salt
Peber
1 spsk olie, fx rapsolie
3 spsk koncentreret hyldeblomstsaft
1 spsk hyldeblomsteddike
1 spsk smør
Blomkålssalat
50 g tørrede tranebær
1 spsk sukker
½ dl frugteddike fx hyldeblomsteddike
1 blomkål
2 spsk koldpresset rapsolie
1-2 citroner
20 g hasselnødder
1 potte kørvel
Tilbehør
½ kg kartofler
2 kviste løvstikke
Sådan gør du
Kødet
- Salt koteletterne med 1 knivspids fint salt på hver side.
- Stil dem i køleskabet min. 15 minutter.
Tilbehør
- Kog kartoflerne i vand med salt og løvstikke.
Blomkålssalat
- Kog tranebær op med sukker, 1 dl vand og eddike og lad dem trække i lagen frem til servering.
- Skær de grønne blade samt stokken af blomkålen.
- Del blomkålen i kvarter, og snit dem papirtyndt med en skarp kniv.
- Kom blomkålsskiverne i en skål, og vend dem med rapsolie, 1 tsk fintrevet citronskal, saft af ½ citron, salt og peber.
- Rist hasselnødderne på en tør pande, til de begynder at dufte, og drys med salt og et par dråber vand, det får saltet til at klæbe sig fast på hasselnødderne.
- Tag hasselnødderne af varmen og hak dem groft.
Kødet, fortsat
- Dup koteletterne tørre med køkkenrulle.
- Lad olien blive varm på en pande ved god varme.
- Læg kødet på panden – det skal sige lyde, når kødet lægges på panden!
- Brun koteletterne 1 minut på hver side.
- Skru ned for varmen.
- Steg koteletterne yderligere ca. 3 minutter på hver side.
- Efter 1-2 minutter tilsættes hyldeblomstsaft, hyldeblomsteddike og smør til panden.
- Lad væsken koge ind, så koteletterne bliver glaserede.
- Tag kødet af panden.
Blomkålssalat, fortsat
- Hak til sidst kørvelen – gem lidt til pynt - og kom den i salaten med de afdryppede tranebær.
- Vend godt rundt og smag salaten til.
- Skær en citron i både og server dem til.
Tips
-
Minutkoteletterne er mest møre og saftige, hvis de er rosa, så steg dem derfor ikke for længe.
-
Skær en lille flig af det ene hjørne af én af koteletterne og kontroller, at kødet er rosa. Hvis kødet stadigt er råt, tilsættes ½ dl vand på panden, som du koger helt ind med koteletterne.
Energifordeling
Nu hedder det minutkotelet fra gris. Før hed udskæringen svinekotelet uden fedtkant fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 455 g af retten):
Energi: 2337 kJ (556 kcal)
protein: 28 g
kulhydrat: 40 g
kostfibre: 6 g
fedt: 7 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 512 kJ (122 kcal)
protein: 6 g
kulhydrat: 9 g
kostfibre: 1 g
fedt: 31 g