Stegt flæsk med citron-anis-salt og sprød salat

Stegt flæsk med citron-anis-salt og sprød salat

Af

Det skal du bruge

4 personer

600 g svinebryst, stegestykke i skiver, ½-1 cm tykke
Salt og peber

Citron-anis-salt
1 citron
2 tsk anis- eller fennikelfrø
1 tsk flagesalt

Salat
500 g spidskål
100 g babyspinat
et lille bundt ramsløg eller purløg
evt. friske eller tørrede rosenblade

Dressing
2 spsk citronsaft
2 spsk flydende honning

Tilbehør

1 kg nye kartofler
20 g smør

Ca. 40 minutter


Sådan gør du

Kog kartoflerne.

Stegning på pande:
Dup skiverne tørre med køkkenrulle. Krydr kødet med salt og peber. Varm panden op ved god varme. Brun skiverne ca. 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og vend skiverne jævnligt, til de er gyldne og sprøde. Læg skiverne på køkkenrulle i cirka 1 minut.

Stegning i ovn:
Læg skiverne på risten i en bradepande. Sæt bradepanden øverst i en kold ovn. Tænd ovnen på 225 grader og steg til skiverne er gyldne og sprøde. Læg skiverne på køkkenrulle i cirka 1 minut.

Riv citronskallen fint. Gem citronen til dressingen. Stød eller mal anisfrøene groft. Bland citronskal, anis, salt og peber. Drys kryddersaltet over retten ved servering.

Snit kålen meget fint og skyl og tør spinaten. Hak ramsløget eller purløget fint. Bland det grøntsagerne. Bland dressingen og smag den til med salt og peber. Bland salat og dressing lige før servering. Pynt. evt. med rosenblade.

Tips


energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 25%
Kulhydrat 46%
Fedt 29% 
2180 kJ – 520 kcal
Sund hverdagsmad