Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
4 personer
4 schnitzler af inderlår fra gris, 1 cm tykke a ca. 125 g
Evt. ½ bundt persille
½- 1 æg eller 1 æggehvide
1 dl rasp
Salt og peber
2 spsk olie
Nøddepesto
½ bundt persille
25 g parmesanost
15 g hasselnødder eller mandler
½ fed hvidløg
1 spsk citronsaft
1 spsk olie
Pæresalat
3 pærer
2 spsk citronsaft
Salat, ca. 100 g – gerne romainesalat
1 dl soltørrede tranebær eller anden tørret frugt
½-1 spsk olie
Tilbehør
200 g pasta f.eks. sommerfugle
Sådan gør du
Hak persillen fint. Gem lidt persille til pynt. Slå ægget ud på en tallerken og pisk det sammen med en gaffel. På en anden tallerken blandes rasp med hakket persille, salt og peber. Vend schnitzlerne, først i ægget og dernæst i raspen. Lad olien blive varm på en pande ved god varme. Kom schnitzlerne på panden og brun dem ca. 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg dem færdige, ca. 2 minutter på hver side.
Kom alle ingredienserne til pestoen i en hurtighakker, blender eller foodprocessor og mix det jævnt, tilsæt evt. en spsk vand. Smag til med salt
Kog pastaen efter anvisning på emballagen. Vend pestoen i den kogte afdryppede pasta.
Skær pærerne i tynde både og dryp dem med citronsaft. Bland snittet salat med pærebåde og tranebær. Dryp med olie og krydr med salt og peber.
Tips
- Koteletter fra gris kan bruges i stedet for schnitzler.
- Panering af schnitzlerne kan udelades. Stegetiden er da kun 1½-2 minutter på hver side.
- Tørrede abrikoser, blåbær, kirsebær eller rosiner kan bruges i stedet for tørrede tranebær.
- Færdigkøbt pesto kan bruges i stedet for den hjemmelavede.
Energifordeling
Nu hedder udskæringen schnitzel fra gris. Før hed det skinkeschnitzel.
Næringsindhold pr. person (ca. 479 g af retten):
Energi: 2608 kJ (623 kcal)
Protein: 40 g
Kulhydrat: 62 g
Kostfibre: 6 g
Fedt: 22 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 544 kJ (130 kcal)
Protein: 8 g
Kulhydrat: 13 g
Kostfibre: 1 g
Fedt: 5 g