Sprængt filet fra gris med aspargesfrikassé

Den skønneste sommerret. Stuvning af årstidens grønt. Denne gang asparges, der er i sæson i maj og juni. Sprængt filet er et dejligt tilbehør, som også kan bruges som pålæg på brød.

Af Susanne Palmqvist | Forår, Sommer | Hovedretter | Fest, Gæster, Weekend


Sprængt filet fra gris med aspargesfrikassé

Tilberedningstid

Ca. 1 time, plus sprængning i 2 døgn

Det skal du bruge

6 personer

1½ kg filet af gris med 3 mm fedtkant
4 spsk salt
1 spsk sukker
1 gulerod
1 løg
10 sorte peberkorn
500 g friske grønne asparges
25 g smør
25 g hvedemel
Ca. 3 dl suppe fra kødet
1 dl fløde 9%
1 bakke brøndkarse

Tilbehør
1½ nye kartofler og evt. gulerødder

 

 

Sådan gør du

Sprængt filet fra gris

  1. Gnid kødet med salt og sukker og læg det i en plastpose i køleskab 1½-2 døgn.
  2. Vend posen af og til.
  3. Skyl kødet.
  4. Kom det i en gryde med kogende vand så det lige dækker.
  5. Bring det i kog, og fjern skummet.
  6. Tilsæt de rensede urter og peberkorn.
  7. Smag på suppen efter 10 minutter; er den meget salt skiftes vandet.
  8. Kog ved lav varme under låg ca. ¾-1 time.
  9. Bruges stegetermometer skal centrumtemperaturen være 65 grader, så er kammen færdig.
  10. Tag kødet op.
  11. Skær evt. fedtkanten af.

Aspargesfrikassé

  1. Skær aspargeserne i passende stykker.
  2. Smelt smørret og pisk melet i.
  3. Spæd med suppen til passende konsistens.
  4. Tilsæt fløde, og lad det koge igennem.
  5. Kom aspargeserne i; de skal have 4-5 minutter.
  6. Smag til og vend klippet brøndkarse i lige inden servering.
  7. Skær kødet i tynde skiver.

Tilbehør

  1. Skyl og rens kartoflerne.
  2. Kog kartoflerne med skræl på i ca. 10 minutter.
  3. Skyl og rens gulerødderne og skær dem i mundrette stykker.
  4. Kog gulerødderne i ca. 5-7 minutter til de er møre.

 

 

Tips

  • Nu hedder det filet fra gris. Før hed udskæringen svinekam uden svær.

Energifordeling

Næringsindhold pr. person (ca. 700 g af retten) med fedtkant:
Energi: 3319 kJ (790 kcal)

Protein: 56 g
Kulhydrat: 51 g
Kostfibre: 6 g
Fedt: 39 g


Energiindhold pr. 100 g af retten med fedtkant:
Energi: 472 kJ (112 kcal)

Protein: 8 g
Kulhydrat: 7 g
Kostfibre: 1 g
Fedt: 6 g


Næringsindhold pr. person (ca. 680 g af retten) uden fedtkant:
Energi: 2494 kJ (594 kcal)

Protein: 56 g
Kulhydrat: 51 g
Kostfibre: 6 g
Fedt: 17 g


Energiindhold pr. 100 g af retten med fedtkant:
Energi: 367 kJ (87 kcal)

Protein: 8 g
Kulhydrat: 8 g
Kostfibre: 1 g
Fedt: 3 g