Spid af grisemørbrad i ingefær og sesamfrø med grøntsager

Lækre grillspid af grisemørbrad marineret i ingefær og sesamfrø med sommerløg, gulerødder og peberfrugter i gurkemeje.

Af Betina Repstock | Sommer | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad, 6 om dagen, Grill


Spid af svinemørbrad marineret i ingefær og sesamfrø med sommerløg, gulerødder og peberfrugter i gurkemeje

Tilberedningstid

Ca. 45 minutter + tid til marinering

Det skal du bruge

4 personer

2 små afpudsede grisemørbrad, ca. 750 g 
1 spsk frisk ingefær
4 spsk olie
1 spsk sesamfrø - evt. sorte
1 tsk mørk sesamolie fremstillet af ristede sesamfrø
Fint salt
8 grillspid af træ eller metal
1 bundt frisk thai-basilikum eller almindelig basilikum

Sommerløg, gulerødder og peberfrugter i gurkemeje
2 dl bouillon
1 spsk madagascarpeberkorn fra dåse eller glas
1 tsk gurkemeje
½ tsk sukker
4 sommerløg, ca. 350 g
1 bundt nye gulerødder, ca. 300 g når de er skrællet
2 gule peberfrugter

Tilbehør

8 skiver brød, ca. 280 g
1 spsk olie
1 citron

Sådan gør du

Læg grillspid af træ i vand i nogle timer - så de ikke brænder på grillen.

Fjern sølvsenen på grisemørbradene, hvis de ikke er fjernet. Skær kødet i tern på ca. 2x2x2 cm.
Bland 1 spsk revet ingefær, olie, sesamfrø, sesamolie og ½ tsk fint salt og vend kødet heri. Stil det i køleskab ½-6 timer.
Sæt kødet på spiddene og grill dem 2 minutter på hver side, ca. 8 minutter i alt.
Hak basilikum groft og kom det over kødet ved servering.


Sommerløg, gulerødder og peberfrugter i gurkemeje
Kom bouillon, peberkorn, gurkemeje, sukker og løg skåret i kvarte i en gryde og bring det i kog. Tilsæt gulerødder i 2 cm store stykker og kog et par minutter. Tilsæt peberfrugterne i store tern på ca. 2x2 cm og kog et par minutter til de bliver bløde. Hæld det i en skål. Kan serveres som en suppe eller dryppe af i en si før servering.

Brødet
Dryp lidt olie på brødet og gnid med citronskal - evt. revet. Grill brødet og server straks.

Tips

  • Tern af skinke eller nakkefilet kan bruges i stedet for tern af grisemørbrad.

Energifordeling

Nu hedder det mørbrad fra gris. Tidligere hed udskæringen svinemørbrad fra svin.

Nu hedder det skinke fra gris. Tidligere hed udskæringen skinke fra svin.

Nu heder det nakkefilet fra gris. Tidligere hed udskæringen nakkefilet fra svin.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 605 g af retten): 

Energi: 2837 kJ (676 kcal)

protein: 50 g

kulhydrat: 51 g

kostfibre: 9 g

fedt: 29 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 468 kJ (111 kcal)

protein: 8 g

kulhydrat: 8 g

kostfibre: 1 g

fedt: 5 g

 


Ca. 200 g frugt og grønt pr. person

 

6 om dagen logo