Tilberedningstid
Ca. 1¼ time, heraf 50 minutter i ovn
Det skal du bruge
4 personer
500 g hakket grisekød, ca. 10% fedt
2 skiver franskbrød, sandwichbrød eller 3-4 tvebakker
1½ tsk salt
2 dl letmælk
1 løg
½ tsk peber
2 æg
250 g frisk spinat eller 150 g frosne hele spinatblade
¼ tsk salt
¼ tsk sukker
1-2 rød peberfrugt
½ spsk olie
1 spsk mel
150 g røget skinke i tern
Tilbehør
Flutes og salat
Sådan gør du
- Fjern grove stilke og skyl spinaten.
- Damp den nogle få minutter. Lad den dryppe af i en si.
- Afkøl spinaten og hak den groft og krydr den med salt og sukker.
- Hvis der bruges frossen spinat, skal den tø og trykkes fri for væde, før den dampes og bruges som den friske spinat.
- Skær skorpen af brødet. Hæld mælken over og lad det stå i 10 minutter.
- Skær ¾ af peberfrugten i tern og svits dem 3-4 minutter i olien. Afkøl.
- Rør hakket grisekød med salt.
- Mos brødet til en ensartet masse og rør det i kødet sammen med hakket løg, peber og æg.
- Del farsen i 3 portioner og læg den ene portion i en form med bagepapir.
- Rør den næste portion med spinat, peberfrugt, mel og skinke og læg den i formen.
- Læg den sidste portion fars øverst.
- Fold bagepapiret ind over farsen.
- Stil formen midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 175 grader og bag patéen i ca. 50 minutter, til den er gennemstegt.
- Mærk med en kødnål. Kødsaften skal være klar.
- Servér patéen lun eller kold skåret i skiver.
- Pynt patéen med ¼ peberfrugt skåret i tynde strimler.
Energifordeling
-