Små pølsehorn - 32 stk

Mættende, lækre små pølsehorn, som er perfekte til en tur i det fri eller til børnefødselsdagen. Frys evt. nogle af pølsehornene ned. De kan tages direkte fra fryseren om morgenen og lægges i madpakken. Pølsehornene vil være tøet op, før madpakken skal spises.

Af Bente Nissen Lundsgaard | Hele året | Madpakker | Hverdag, Sund hverdagsmad


Små pølsehorn

Tilberedningstid

Ca. 2 timer

Det skal du bruge

32 stk.

Dej
25 g gær
1 dl lunkent vand
1 æg
2½ dl kærnemælk
¾ tsk salt
Ca. 4 dl, 250 g fuldkornshvedemel gerne grahamsspeltmel
Knap 6 dl, ca. 350 g hvedemel

Fyld
32 cocktailpølser, ca. 225 g
1¼ dl tomatketchup

Pensling
1 æg
2 spsk sesamfrø

Sådan gør du

  1. Rør gæren ud i 1 dl lunkent vand i en stor skål.
  2. Kom æg, kærnemælk, salt og fuldkornsmel i skålen.
  3. Rør det godt sammen.
  4. Kom hvedemel i lidt ad gangen. Slå og ælt dejen til den er smidig. 
  5. Lad dejen hæve tildækket med et fugtigt viskestykke et lunt sted ca. 1 time. 
  6. Læg bagepapir på en eller to bageplader.
  7. Kom lidt hvedemel på bordet. Læg dejen på bordet. 
  8. Ælt dejen færdig på bordet. 
  9. Del dejen i 4 boller. 
  10. Udrul hver bolle til en cirkel med en diameter på 20 cm. 
  11. Skær cirklen i 8 trekanter.
  12. Læg ca. ½ tsk ketchup og 1 pølse på hver trekant. Rul fra den brede ende til horn.
  13. Sæt hornene på bageplader. 
  14. Tænd ovnen på 200 grader.
  15. Lad hornene hæve 15 minutter. 
  16. Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø. 
  17. Bag hornene midt i ovnen ca. 15 minutter.

Tips

  • Frys hornene, når de er afkølede. Holdbarheden er ca. 3 måneder. De kan tages direkte fra fryseren og lægges i madpakken. De vil være tøet op, før barnet skal spise madpakken.
  • Der fås cocktailpølser med forskelligt fedtindhold. Her er valgt de mest solgte med 26 % fedt, men vælg gerne de magre.

Energifordeling

Nu hedder det cocktailpølser af bov fra gris. Før hed udskæringen cocktailpølser af bov fra svin.

 


Næringsindhold pr. pølsehorn  (ca. 45 g per pølsehorn med 23 % fedt):

Energi: 417 kJ (99 kcal)

protein: 4 g

kulhydrat: 14 g

kostfibre: 2 g

fedt: 3 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 901 kJ (215 kcal)

protein: 9 g

kulhydrat: 30 g

kostfibre: 4 g

fedt: 6 g

 


Næringsindhold pr. pølsehorn  (ca. 45 g per pølsehorn med 10 % fedt):

Energi: 381 kJ (91 kcal)

protein: 4 g

kulhydrat: 14 g

kostfibre: 2 g

fedt: 2 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 825 kJ (196 kcal)

protein: 9 g

kulhydrat: 29 g

kostfibre: 4 g

fedt: 4 g