Tilberedningstid
Ca. 1 time
Det skal du bruge
2 voksne + 2 små børn
400 g hakket magert grisekød
25-50 g soltørrede tomater
¼ tsk salt
¼ tsk peber
75 g fetaost i tern
50 g sorte oliven uden sten
¾-1 kg store kartofler
Salt
Peber
1 dl yoghurt naturel
1 fed hvidløg
Salt
Peber
250 g grønt, fx broccoli
Sådan gør du
- Skræl kartoflerne og skær dem i både. Gem nogle stykker til spædbarnet og kog dem sammen med broccolien.
- Drys bådene med salt og peber og læg dem i en bradepande med bagepapir.
- Stil dem i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter.
- Hak de soltørrede tomater.
- Rør dem i kødet sammen med salt, peber, 1 dl vand og fetaost.
- Tag ca. en tredjedel fars fra og form den til et lille børnefarsbrød.
- Resten af farsen tilsættes hakkede oliven og formes til to små farsbrød.
- Læg farsbrødene i et ildfast fad med bagepapir og sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter.
- Mærk med en kødnål, om de er gennemstegte. Kødsaften skal være klar.
- Smag yoghurt til med presset hvidløg, salt og peber.
- Kog broccolien og evt. nogle kartoffelbåde.
TIL BARNET OVER 12 MÅNEDER
Skær broccoli og ⅓-½ af børnefarsbrødet i små stykker og anret dem hver for sig sammen med kartofler i både. Giv yoghurtsauce til.
TIL SPÆDBARNET (7-10 MÅNEDER)
Mos nogle stykker kartoffel sammen med broccoli og lidt yoghurt med en gaffel eller i en hurtighakker. Tilsæt 1 tsk smør. Skær skorpen af et stykke af børnefarsbrødet og brug ¼-⅓ skåret i små stykker.
Tips
- Børnenes farsbrød kan selvfølgelig også laves uden soltørrede tomater og/eller fetaost.
- Farsbrød kan også bruges som pålæg.
Energifordeling
-