Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
4 personer
500 g skinke i tykke strimler, 1 x 1 x ca. 5 cm
salt og peber
1½ spsk olivenolie
2 fennikler, ca. 500 g
3 store appelsiner
1 spsk hele korianderfrø eller 1-2 tsk stødt
1-2 tsk majsstivelse
evt. 1 fed hvidløg
1 bundt frisk koriander eller persille
Tilbehør
3 dl ris, evt. 1 dl vilde og 2 dl almindelige ris
Sådan gør du
Del fennikelknoldene i halve og fjern stokken. Skær knoldene i tynde skiver. Skræl ½-1 appelsin i tynde strimler med et juliennejern (eller en kniv) - det skal være uden den hvide hinde - og pres derefter appelsinen til saft.
Skær skrællen af de øvrige appelsiner, fjern den hvide hinde og skær dem i skiver. Knus koriander groft i en morter.
Dup kødet tørt med
køkkenrulle og krydr med salt og peber. Varm en wok, pande eller stegegryde ved
god varme med ½ spsk olie. Brun halvdelen af strimlerne på alle sider i 2
minutter. Tag kødet op og brun resten af strimlerne på samme måde.
Tilsæt resten af olien og svits fennikel, appelsinskræl og koriander 3-5
minutter ved middel varme. Tilsæt appelsinsaft og 1½ dl vand og lad det koge
igennem. Jævn saucen med majsstivelse udrørt i 1 spsk koldt vand.
Tilsæt kødet og lad retten simre under låg til kødet er mørt - ca. 15 minutter. Smag til med salt, peber, koriander og evt. presset hvidløg. Vend appelsinskiverne i og servér med hakket koriander eller persille.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 25%
Kulhydrat 56%
Fedt 19%
2370 kJ - 565 kcal