Skinkespid med peberfrugter

Skinkespid med peberfrugter

Af Pernille Bækgaard | Sommer | Hovedretter | Gæster, Hverdag, Weekend, Fest, Grill


Tilberedningstid

Ca. 45 minutter

Det skal du bruge

4 personer

400 g skinkeschnitzel af inderlår, 1½ cm tykke
4-8 spid

Marinade
2 spsk olivenolie
1 citron
salt og peber

12 små nye kartofler
1 lille rød peberfrugt
1 lille orange eller grøn peberfrugt
4 kviste frisk rosmarin

Agurkesalat
2 agurker
2 spsk salt
1 dl sukker
1 dl vineddike
3 kviste frisk timian
1 laurbærblad
5 hele sorte peberkorn

Tilbehør

250 g brød

 

Sådan gør du

Halvér agurkerne på langs og fjern kernerne med en ske. Skær agurkerne i skiver på ca. 1 cm og drys med salt. Læg dem i en si med en tallerken hen over og lad det stå i 30 minutter. Kog en lage af de øvrige ingredienser. Lad det afkøle og si lagen. Bland lagen med agurkerne.

Skær kødet i tern på ca. 1½ x 1½ cm. Rør olie med saft af ½ citron, salt og peber. Vend kødet heri og lad det marinere mindst 10 minutter i køleskab.

Kartoflerne skrabes og koges i letsaltet vand i ca. 15 minutter. Hæld vandet fra. Skær peberfrugterne i kvarte. Lav spiddene sådan: Fordel det marinerede kød, kartofler og peberfrugt på spiddene. Slut af med en kartoffel. Krydr med salt og peber. Drys rosmarinen på spiddene. Læg dem på en varm grill ca. 10 minutter i alt. Vend spiddene ind imellem så de bliver pænt brune.

Tips

  • Agurkesalaten kan serveres straks eller gemmes i op til et par dage i køleskab.
  • Træspid kan lægges i vand i forvejen, så brænder de ikke på grillen.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 27%
Kulhydrat 55%
Fedt 18%
1860 kJ - 440 kcal