Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
4 personer
4 skinkeschnitzler af inderlår, 1 cm tykke, a ca. 125 g
salt og peber
15 g smør
Tomatconkassé
6 tomater
1 lille løg
½ spsk olie
1 dl creme fraiche 18%
1 spsk dijonsennep
1 bundt persille
Tilbehør
3 dl løse ris evt. blandet med vilde ris samt 200 g ristet julesalat eller broccoli.
Sådan gør du
Fjern skind og kerner fra tomaterne. Skær dem i små tern. Svits hakket løg i olie i en gryde. Tilsæt tomatkødet og kog ved svag varme i ca. 10 minutter. Rør creme fraiche og sennep i og varm det langsomt igennem. Kraftig varme vil få det til at skille. Smag til med salt, peber og hakket persille.
Dup skinkeschnitzlerne tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Lad smørret blive gyldent på en pande ved kraftig varme. Brun hurtigt schnitzlerne på begge sider. Skru ned til middel varme, og steg dem færdige, 1½-2 minutter på hver side, til de er netop gennemstegte.
Tips
- Tilsæt lidt majsstivelse til creme fraichen før den tilsættes tomatblandingen, så skiller den ikke så nemt.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protien 29%
Kulhydrat 50%
Fedt 21%
2005 kJ - 475 kcal