Schnitzler med porrekartofler

Lækker hurtig vinterret med kartofler, porrer og gris.

Af Anne Skovgaard-Petersen | Efterår, Vinter | Hovedretter | Hverdag, Sund hverdagsmad


Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

2 personer

2 schnitzler af inderlår fra gris, 1 cm tykke, a ca. 125 g 
salt og peber
10 g smør eller margarine

Porrekartofler
3-4 mellemstore kartofler, 500 g
2 porrer eller 3-4 forårsløg
1 dl fløde 9%
ca. 1 dl letmælk
½ tsk frisk eller ¼ tsk tørret timian
2 spsk persille eller porretop

Sådan gør du

Skræl kartoflerne og skær dem i tern eller skiver.
Kom kartofler, fløde og mælk i en tykbundet gryde og kog det i 10 minutter under låg, til kartoflerne er næsten møre.
Rens porrerne og skær dem i tynde skiver. Kom porrerne i gryden. Lad dem simre møre på 2-3 minutter sammen med kartoflerne. Smag til med salt, peber og timian. Pynt med hakket persille eller fintsnittet porretop.

Dup schnitzlerne tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Lad fedtstoffet blive gyldent på en pande ved kraftig varme. Brun hurtigt schnitzlerne på begge sider. Skru ned til middel varme og steg dem færdige 1½-2 minutter på hver side. 


 

Tips

  • Hvis porrekartoflerne laves med nye kartofler, skal de jævnes med 1 tsk majsstivelse. Porrekartoflerne kan også laves med kogte kartofler. Kogetiden er da kun 3 minutter.
  • Minutkoteletter og medaljoner af grisefilet kan bruges i stedet for schnitzler af inderlår fra gris.

Energifordeling

Nu hedder udskæringen schnitzler af inderlår fra gris. Før hed det skinkeschnitzler fra svin.

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 700 g af retten): 

Energi: 2240 kJ (535 kcal)

Protein: 39 g

Kulhydrat: 59 g

Kostfibre: 8 g

Fedt: 14 g

 

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi: 321 kJ (77 kcal)

Protein: 6 g

Kulhydrat: 8 g

Kostfibre: 1 g

Fedt: 2 g