Skinkeschnitzler med forårsgrønt

Skinkeschnitzler med forårsgrønt

Af Anne Skovgaard-Petersen | Forår | Hovedretter | Hverdag, Sund hverdagsmad


Skinkeschnitzler med forårsgrønt

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

4 personer

4 skinkeschnitzler af inderlår, 1 cm tykke, a ca. 125 g 
salt og peber
1 spsk olie
75 g peberflødeost

Forårsgrønt
4 gulerødder
2 squash
2½ dl grøntsagsbouillon
4 soltørrede tomater
1 spsk vineddike

Tilbehør

800 g kartofler

 

Sådan gør du

Forårsgrønt
Skær gulerødder og squash i skrå skiver. Varm bouillon op i en gryde, tilsæt gulerødder, og lad dem småkoge 2 - 3 minutter under låg. Kom squash, tørrede tomater i små tern og vineddike i gryden, og kog grøntsagerne ca. 5 min. under låg til de er næsten møre, men stadig lidt sprøde. Hæld væden fra grøntsagerne.

Skinkeschnitzler
Dup schnitzlerne tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm olien på en pande ved kraftig varme. Brun hurtigt schnitzlerne på begge sider. Skru ned til middel varme og steg dem 1½-2 minutter på hver side. Skær osten i skiver, og fordel dem på schnitzlerne

Tips

  • I stedet for skinkeschnitzler kan bruges medaljoner af svinefilet eller svinekoteletter.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
protein 34%
Kulhydrat 45%
Fedt 22% 
1770 kJ -  420 Kcal