Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
4 personer
4 skinkeschnitzler af inderlår, 1 cm tyk, a ca. 125g
2 skiver spegeskinke
4 skiver mozarellaost eller 2 spsk revet
4 friske salvieblade eller 1 tsk tørret
kødnåle
3 spsk fint rasp
2 spsk hvedemel
salt og peber
2 spsk olivenolie
Stegte, marinerede
grøntsager
800 g grøntsager, minimum 3 slags af følgende:
tomater, aubergine, squash, blegselleri,
fennikel, løg, peberfrugt
3 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1 spsk vineddike
2 kviste frisk timian eller 1 tsk tørret
Tilbehør
200 g italiensk brød
Sådan gør du
Skær grøntsagerne i passende mundrette stykker. Hak hvidløg groft.
Rør olie og vineddike sammen og tilsæt timian. Vend grøntsagerne heri. Kom dem i et ovnfast fad og "bag" dem i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter. Vend jævnligt grøntsagerne under stegningen.
Læg schnitzlerne i en plastpose og bank dem med den flade side af en kødhammer, til de er højst 1/2 cm tykke. Tag dem ud af plastposen. Dup dem tørre med køkkenrulle. Læg 1/2 skive skinke, en skive mozarellaost og salvie på den ene halvdel af schnitzlen.
Fold den anden halvdel af schnitzlen over og hold sammen med kødnåle. Vend schnitzlerne i melblandet rasp krydret med salt og peber.
Lad olien blive varm på en pande. Brun hurtigt schnitzlerne på begge sider. Dæmp til middel varme og steg dem færdige i ca. 3 minutter på hver side.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 29%
Kulhydrat 34%
Fedt 37%
2210 kJ - 525 kcal