Skinkemignon på porrecreme

Skinkemignon på porrecreme

Af Susanne Kjaer | Efterår, Vinter | Hovedretter | Weekend, Fest, Gæster


Tilberedningstid

Ca. 2 timer

Det skal du bruge

4 personer

2 skinkemignoner a ca. 350 g
15 g smør
salt og peber

Fyldte bagekartofler
4 bagekartofler, a 250 g
selleri, ca. 250 g
1 citron
1 spsk mel
2 æg
1 knsp muskatnød

Selleribund
selleri, 450 g
2 skalotteløg

Porrecreme
4 porrer
10 g smør
1½ tsk gurkemeje
1½-2 dl bouillon
½ dl piskefløde

Sådan gør du

Fyldte bagekartofler
Del kartoflerne igennem på langs, læg dem sammen så faconen gendannes og stil dem i ovnen ved 200 grader i 1-1¼ time, til de er gennembagte.
Skær sellerien i 1 cm store tern, og tag 250 g fra til fyldte bagekartofler. Stil resten til side.
Kom de 250 g selleritern, mel og saften af en ½ citron sammen med resten af den halve citron i en gryde med vand, som netop dækker.
Kog selleritern i 10-15 minutter, til de er så møre, at de kan moses med en gaffel. Si vandet fra og fjern den halve citron. Skrab indmaden ud af de færdigbagte kartofler, tilsæt selleri, æg, revet muskatnød, salt og peber. Brug håndmixeren til at få en ensartet puré. Fordel puréen i kartoffelskallerne og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter, til de er gyldne og gennembagte.

Porrecreme
Skær porrerne i tynde ringe, gem lidt til pynt, og svits dem let i lidt smør, uden at de bliver bløde. Tilsæt gurkemeje, salt og peber og hæld bouillon og fløde ved. Kog igennem og smag til.

Kødet
Skær skinkemignonerne ud i ca. 3 cm tykke skiver. Dup dem tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Lad smørret blive gyldent på panden ved god varme. Brun kødet ca. 1 minut på hver side. Læg dem i et ovnfast fad og stil dem i ovnen ved siden af kartoflerne i 10-12 minutter, til de er lige netop gennemstegte.

Selleribund
Til selleribunden svitses de resterende selleritern og finthakkede løg let gyldne i resten af smørret fra kødet. Krydr med salt og peber.

Tips

  • Medaljoner af svinefilet kan bruges i stedet for skinkemignon.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 28%
Kulhydrat 43%
Fedt 29%
2975 kJ - 719 kcal