Skinke Flanksteak med relish og ærtepuré

Skinke Flanksteak med relish og ærtepuré

Af Vibeke Lehn | Efterår, Sommer | Hovedretter | Gæster, Hverdag, Weekend, Fest


Skinke Flanksteak med relish og ærtepuré

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

2 personer

1 Skinke Flanksteak, 250-300 g
1 tsk karry eller karrypasta
salt og peber
2 tsk olie

Stegemarinade
1 tsk sennep, gerne grovkornet dijonsennep
1 tsk lys balsamicoeddike
Relish
1 majskolbe eller 100 g løse majs
2 tomater
½ rødløg
½-1 lille rød chili
1 tsk olivenolie
frisk koriander
1 lime
1 lille avocado

Ærtepuré
1 kg friske ærter eller 250 g bælgede
¾ dl bouillon
1 tsk smør
frisk mynte og/eller estragon, evt. tørret 

Tilbehør

100 g brød

Sådan gør du

Kog majskolben i letsaltet vand i 10-15 minutter. Afkøl den lidt og skær kernerne af. Hak tomaterne og rødløget. Halvér chilien, fjern kerner og mellemvægge og hak den fint. Vend grøntsagerne med olie. Smag til med hakket koriander, revet limeskal, limesaft, salt og peber. Skær avocadoen i tern og vend dem i relishen.

Bælg ærterne. Damp dem møre i bouillon og blend ærter og bouillon groft med smør og mynte. Smag til med salt og peber.

Pisk ingredienserne til stegemarinaden sammen med ½ dl vand. Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med karry, salt og peber. Varm olien på en pande ved god varme. Brun hurtigt kødet.

Læg flanksteaken i et ovnfast fad og stik et stegetermometer ind i midten af den tykkeste del af stegen. Hæld stegemarinaden over og stil fadet i en kold ovn. Tænd ovnen på 160 grader og lad kødet stege til temperaturen er 68-70 grader. Skær kødet i tynde, skrå skiver på tværs af kødfibrene. Hæld stegemarinaden over.

Tips

  • Flækket mignon fra gris, grisemørbrad, schnitzler eller minutkoteletter fra gris kan bruges i stedet for Skinke Flanksteak.
  • Der kan også bruges dybfrosne majs og ærter.

Energifordeling

Nu hedder det mignon fra gris. Før hed udskæringen skinkemignon fra svin.

Nu hedder det mørbrad fra gris. Før hed udskæringen svinemørbrad fra svin.

Nu hedder det schnitzel fra gris. Før hed udskæringen skinkeschnitzel fra svin.

Nu hedder det minutkotelet fra gris. Før hed udskæringen svinekotelet uden fedtkant.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 630 g af retten): 

Energi: 2611 kJ (622 kcal)

protein: 44 g

kulhydrat: 55 g

kostfibre: 17 g

fedt: 21 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 415 kJ (99 kcal)

protein: 7 g

kulhydrat: 9 g

kostfibre: 3 g

fedt: 3 g