Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
4 personer
4 minutkoteletter, ca. 1½ cm tykke
Salt og peber
2 spsk sennep
2 tsk olie
Smørstegte med porrer
6 små porrer eller 3 store, ca. 275 g
20 g smør
1 citron, usprøjtet
½ bundt persille
2 spsk kapers
Pasta
1 pakke frisk pasta, 250 g
20 g parmesan
Sådan gør du
Bring en gryde med vand og salt i kog.
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber og smør med sennep. Lad dem trække 5 minutter.
Skær rodende og det yderste af toppen på porrerne. Flæk dem på langs og skyl grundigt i kold vand. Afdryp. Del porrerne i tre stykker. Varm smør på en pande ved middel varme. Steg porrer 6-8 minutter til de er møre, men stadig har bid. Krydr med salt og peber. Kom porrer i en skål.
Skyl og riv citron. Skyl og hak persille. Hak kapers groft. Vend porrer med revet citronskal, persille og kapers.
Varm olie på panden ved god varme – det skal være så varmt, at det ’siger lyde’ når du kommer kødet på. Brun koteletterne, ca. 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg koteletterne ca. 2 minutter på hver side. Tag koteletterne af panden, når de er færdigstegte.
Kog pasta efter anvisning på pakken, så det passer med at pasta og koteletter er færdige samtidig. Afdryp pasta. Vend med porrer og drys med revet parmesan.
Tips
- Hvis dine koteletter er 2 cm tykke, skal de have 2-3 minutter på hver side efter de er blevet brunet, hvis du netop vil have dem rosa og 2½-3 minutter, hvis de skal være netop gennemstegte.
-
Opskriften er fra SMÆK PÅ SMAGEN. Se mere på www.smækpåsmagen.dk
Energifordeling
Nu hedder det minutkotelet af kam fra gris. Før hed udskæringen svinekotelet uden fedtkant af svinekam fra gris.
Næringsindhold pr. person (ca. 420 g af retten):
Energi: 2151 kJ (512 kcal)
protein: 31 g
kulhydrat: 41 g
kostfibre: 3 g
fedt: 25 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 514 kJ (122 kcal)
protein: 8 g
kulhydrat: 10 g
kostfibre: 1 g
fedt: 6 g