Selleripuré, bagt selleri og syltede selleri med braiseret okseklump og timiansmør

Selleripuré, bagt selleri og syltede selleri med braiseret okseklump og timiansmør

Af voresmad.dk | Efterår, Vinter | Hovedretter | Weekend


Selleripuré, bagt selleri og syltede selleri med braiseret okseklump og timiansmør

Tilberedningstid

Ca. 2-4 timer inkl. braisering af kødet - ca. 60 minutter hvis kødet er braiseret

Det skal du bruge

4 personer

Braiseret okseklump
1,5 kg okseklump i store tern
1 spsk olivenolie
140 g koncentreret tomatpure (en stor dåse)
400 g hakkede tomater
3 dl oksebouillon eller vand

Syltet selleri
½ knoldselleri
1 dl sukker
1 dl eddike
1 dl vand
Salt og peber

Helbagt selleri
1 hel knoldselleri
1 kg groft salt

Selleri puré
½ knoldselleri
1 løg
1 fed hvidløg
1 spsk smør
Salt og peber

Timiansmør
1 håndfuld frisk timian
1 citron
50 g smør

Til servering
250 g braiseret okseklump
1 håndfuld urter fx skovsyre, persille, rucola eller mizuna

Sådan gør du

Braiseret okseklump

  1. Skær okseklumpen i store stykker ca. 5x5 cm.
  2. Varm olien op i en stegegryde og brun kødet på alle sider.
  3. Tilsæt tomatpuré og hakkede tomater og lad det sautere med et par minutter.
  4. Tilsæt bouillon eller vand og krydr med salt og peber
  5. Læg låg på gryden, stil gryden i ovnen og tænd på 200 grader. Lad kødet simre i ca. 2 timer eller til det er mørt.

Syltet selleri

  1. Skræl sellerien og skær den i så tynde stykker som muligt, gerne på et mandolinjern. Kom sellerien i en skål.
  2. Bring sukker, eddike, vand og salt og peber i kog, og hæld den kogende lage sellerien. Lad sellerien trække minimum 4 timer, men gerne på køl natten over.

Saltbagt selleri

  1. Skrub sellerien grundigt med en grønsagsbørste eller svamp, eller skræl den, hvis den er svær at skrubbe helt ren.
  2. Tør sellerien og læg den i et lille ovnfast fad. Dæk sellerien med salt og bag den i ovnen ved 170 grader i 2-2½ time, til den er helt mør.

Selleripuré

  1. Skræl sellerien og skær den i tern. Skær løg og hvidløg i små stykker.
  2. Kom selleri, løg og hvidløg i en gryde og dæk akkurat med vand. Kog op, skru ned til lavt blus og lad sellerien simre ca. 20 minutter, til alt er helt mørt.
  3. Hæld væsken fra men gem det. Blend de møre grøntsager med smør. Spæd evt. til med lidt af kogevandet til konsistensen skal være tyk og glat. Smag til med salt og peber.

Timiansmør

  1. Træk bladene af timianen. Riv citronskallen fint og pres citronen.
  2. Smelt smørret ved middel varme til det begynder at bruse. Lad det blive lysebrunt, uden at det brænder på – hold rigtig godt øje!
  3. Tag gryden af varmen og tilsæt timian, citronskal og -saft.

Til servering

  1. Skær eller pluk den braiserede okseklump i mindre stykker. Varm kødet op i en lille gryde med lidt af braiseringsvæsken eller lidt vand.
  2. Skær den bagte selleri i grove stykker. Dryp den syltede selleri fri for lage. Pluk urterne let.

Anretning
Kom selleripureen i bunden af tallerkner. Læg saltbagt selleri ovenpå, dryp med okseklump, og top med syltet selleri. Dryp med timiansmør og drys med lidt friske urter.

Foto: Sophie Due Rasmussen


Tips

Energifordeling

Næringsindhold pr. person (ca. 585 g af retten):
Protein: 21 g
Kulhydrat: 44 g
Kostfibre: 16 g
Fedt: 18 g
Energi: 1893 kJ (451 kcal)


Energiindhold pr. 100 g:
Protein: 4 g
Kulhydrat: 8 g
Kostfibre: 3 g
Fedt: 3 g
Energi: 324 kJ (77 kcal)