Schnitzler med tomater og sprøde kapers

Schnitzler med tomater og sprøde kapers

Af Vibeke Lehn | Hele året, Sommer | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Skinkeschnitzler med tomater og sprøde kapers

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

2 personer

2 schnitzler af inderlår fra gris, 1 cm tykke, a ca. 125 g
salt og peber
2 tsk olie

Sprøde kapers
½ dl kapers
2 tsk olie

Tomater
300 g små tomater, gerne forskellige slags
2 spsk små sorte oliven
frisk oregano, basilikum
eller citrontimian
1½ dl tomatjuice

Tilbehør

150 g pasta, fx tagliatelle

Sådan gør du

Kog pastaen.

Tryk kapersene tørre. Varm olien i en pande ved kraftig varme og rist kapersene sprøde under omrøring. Læg dem på køkkenrulle.

Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber. Varm olien på panden ved god varme. Brun hurtigt schnitzlerne på begge sider. Skru ned til middel varme og steg dem færdige 1½-2 minutter på hver side. Tag kødet af panden.

Skær tomaterne i halve eller kvarte efter størrelse. Læg dem på panden sammen med de sorte oliven og svits dem under omrøring i 3-5 minutter. Smag til med salt, peber og hakket oregano. Tag tomatblandingen af panden. Hæld tomatjuicen på panden og kog den i ca. 1 minut.

Pynt med oregano og sprøde kapers. 

Tips

  • Medaljoner eller minutkoteletter kan bruges i stedet for schnitzler.
  • Brug eventuelt resten af tomatjuicen til en kold tomatsuppe.

Energifordeling

Nu hedder det schnitzel af inderlår af skinke fra gris. Før hed udskæringen skinkeschnitzel af skinke fra svin.

Nu hedder det medaljon af kam fra gris. Før hed udskæringen medaljon af svinekam fra svin.

Nu hedder det minutkotelet af kam fra gris. Før hed udskæringen svinekotelet med fedtkant af svinekam fra svin.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 640 g af retten): 

Energi: 2237 kJ (533 kcal)

protein: 39 g

kulhydrat: 55 g

kostfibre: 12 g

fedt: 15 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 348 kJ (83 kcal)

protein: 6 g

kulhydrat: 9 g

kostfibre: 2 g

fedt: 2 g