Schnitzler med salat og lun dressing med blåskimmel ost

Lækkert magert kød med spændende grøntsager som tilbehør.

Af Christine Bille Nielsen | Hele året | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Skinkeschnitzler med salat og lun dressing med blåskimmel ost

Tilberedningstid

Ca. 50 minutter

Det skal du bruge

2 personer

2 schnitzler af inderlår fra gris, 1 cm tykke, a ca. 125 g
Salt og peber
2 tsk olie

Lun dressing
½ dl bouillon eller vand
25 g blåskimmel ost, 50+
1 dl syrnet fløde, 9 %

Salat
¼ -½ selleri, ca. 250 g skrællet
2 tsk olie
Et par kviste timian
1-2 søde æbler
Salat, ca. 100 g

Tilbehør

150 g brød

Sådan gør du

Skær sellerien i tern ca. 1 x 1 x 1 cm. Lad olien blive varm på en pande ved god varme og steg selleri-ternene i 4-5 minutter til de er gyldenbrune, men stadig lidt sprøde i midten. Krydr med salt og peber og timianblade. Læg selleriternene på en tallerken og lad dem køle lidt af. Skær æblerne i både.
Læg salaten i et fad. Fordel selleri og æbler over salaten.

Dup schnitzlerne tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm olien på en pande ved god varme. Brun hurtigt schnitzlerne på begge sider. Skru ned til middel varme og steg dem færdige, 1½-2 minutter på hver side. Tag kødet af panden og læg schnitzlerne på et fad.

Hæld bouillon og blåskimmel ost i tern på panden. Pisk i osten til den er smeltet. Sluk for varmen og vent 1 minut. Pisk den syrnede fløde i saucen og smag til med salt og peber.

Hæld noget af den lune dressing over salaten og server resten til kødet.

Tips

  • Minutkoteletter, mørbradbøffer eller medaljoner af grisefilet kan bruges i stedet for schnitzler.

Energifordeling

Nu hedder det schnitzel fra gris. Tidligere hed udskæringen skinkeschnitzel fra svin.

Nu hedder det minutkotelet fra gris. Tidligere hed udskæringen svinekotelet fra svin.

Nu hedder det medaljon af filet fra gris. Tidligere hed udskæringen medaljon af svinefilet fra svin.

Nu hedder det mørbrad fra gris. Tidligere hed det svinemørbrad fra svin.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 555 g af retten): 

Energi: 2514 kJ (599 kcal)

protein: 42 g

kulhydrat: 53 g

kostfibre: 10 g

fedt: 22 g

 

Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 453 kJ (108 kcal)

protein: 8 g

kulhydrat: 10 g

kostfibre: 2 g

fedt: 4 g