Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
4 personer
4 schnitzler af inderlår fra gris, 1 cm tyk, a ca. 125 g
2 skiver spegeskinke
4 skiver mozzarellaost eller 2 spsk revet
4 friske salvieblade eller 1 tsk tørret
Kødnåle
3 spsk fint rasp
2 spsk hvedemel
Salt
Peber
2 spsk olivenolie
Stegte, marinerede grøntsager
800 g grøntsager, minimum 3 slags af følgende:
Tomater, aubergine, squash, blegselleri, fennikel, løg, peberfrugt
3 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1 spsk vineddike
2 kviste frisk timian eller 1 tsk tørret
Tilbehør
200 g italiensk brød
Sådan gør du
Stegte, marinerede grøntsager
- Skær grøntsagerne i passende mundrette stykker.
- Hak hvidløg groft.
- Rør olie og vineddike sammen og tilsæt timian.
- Vend grøntsagerne heri. Kom dem i et ovnfast fad og "bag" dem i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter.
- Vend jævnligt grøntsagerne under stegningen.
Kødet
- Læg schnitzlerne i en plastpose og bank dem med den flade side af en kødhammer, til de er højst ½ cm tykke.
- Tag dem ud af plastposen.
- Dup dem tørre med køkkenrulle.
- Læg ½ skive spegeskinke, en skive mozzarellaost og salvie på den ene halvdel af schnitzlen.
- Fold den anden halvdel af schnitzlen over og hold sammen med kødnåle.
- Vend schnitzlerne i melblandet rasp krydret med salt og peber.
- Lad olien blive varm på en pande. Brun hurtigt schnitzlerne på begge sider.
- Dæmp til middel varme og steg dem færdige i ca. 3 minutter på hver side.
Tilbehør
- Skær brødet i skiver, rist evt. brødet.
Energifordeling
Nu hedder det schnitzel af inderlår fra gris. Tidligere hed udskæringen skinkeschnitzel fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 415 g af retten):
Energi: 2243 kJ (534 kcal)
protein: 38 g
kulhydrat: 51 g
kostfibre: 6 g
fedt: 19 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 540 kJ (129 kcal)
protein: 9 g
kulhydrat: 12 g
kostfibre: 1 g
fedt: 5 g