Schnitzel på grill med grøntsager

Dejlig opskrift på grillstegte schnitzler. Serveret med sprød og lækker bulgursalat. Glæd dig til at servere denne lækre ret med grillet schnitzel af inderlår fra gris.

Af Susanne Kjaer | Sommer | Hovedretter | Gæster, Hverdag, Weekend, Grill


Skinkeschnitzel på grill med grøntsager

Tilberedningstid

Ca. 1 time plus 4-8 timer til marinering af kødet

Det skal du bruge

4 personer

4 schnitzler af inderlår fra gris, 2 cm tykke, a 250 g 
salt og peber

Marinade og dressing
2 spsk olivenolie
5 spsk japansk soja
2 fed hvidløg
1 citron
frisk ingefær
2 spsk flydende honning

Bulgursalat og grillede grøntsager
2 dl bulgur
2 forårsløg
2 squash, 400 g
2 gule peberfrugter
6 tomater

Sådan gør du

Bestil 2 cm tykke schnitzler hos slagteren. 

Marinade

  1. Bland olie, soja, knust hvidløg, 1-2 tsk revet citronskal, saft af ½ citron og 2 tsk skrællet, revet ingefær.
  2. Halvdelen skal bruges som dressing til bulgursalat, stil den til side.
  3. Bland resten af marinaden med honning og hæld den i fx en kraftig plastpose.
  4. Kom schnitzlerne i posen, luk og læg den i køleskab i 4-8 timer.

Bulgursalat

  1. Kom bulgur i en skål og hæld 3½ dl kogende vand over.
  2. Dæk skålen med film eller stanniol og lad den trække, til væden er opsuget ca. ½ time. Si evt. overskydende væde fra.
  3. Vend dressingen i bulguren.
  4. Skær forårsløg, 1 squash, 1 peberfrugt og 4 tomater i ½ cm store tern og vend dem i bulguren.
  5. Smag til med salt, peber og citron.

Grillede grøntsager

  1. Skær 1 squash i tykke skiver, 1 peberfrugt i store strimler og 2 tomater i halve.
  2. Tag kødet op af marinaden.
  3. Krydr med salt og peber. 
  4. Grill schnitzlerne til de er gyldne, 2-3 minutter på hver side, så de er lige netop gennemstegte.
  5. Grill grøntsagerne.

 

Tips

  • Marinaden kan også bruges til minutkoteletter og medaljoner af filet fra gris.

Energifordeling

Nu hedder det schnitzel af inderlår fra gris. Før hed udskæringen skinkeschnitzel af inderlår fra svin.

Nu hedder det minutkotelet af kam fra gris. Før hed et svinekotelet uden fedtkant fra svinekam af svin.

Nu hedder det medaljon af kam fra gris. Før hed udskæringen medaljon af svinekam fra svin.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 740 g af retten): 

Energi: 2441 kJ (581 kcal)

protein: 62 g

kulhydrat: 49 g

kostfibre: 7 g

fedt: 14 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 328 kJ (78 kcal)

protein: 8 g

kulhydrat: 7 g

kostfibre: 1 g

fedt: 2 g