Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
2 personer
250 g sauté-skiver af filet fra gris, ½ cm tykke eller grisemørbrad i skiver, ½-1 cm tykke
salt og peber
1-2 tsk frisk eller ½-¾ tsk tørret rosmarin
2 tsk olie
Rødbedesalat
250 g små rødbeder med blade
1 lille æble
3 forårsløg
2 spsk kapers
Dressing
1 spsk olivenolie
2 tsk rødvins- eller bæreddike
1 tsk honning
Hvidløgsbrød
3 tynde skiver italiensk brød, 180 g
2 tsk olivenolie
1 fed hvidløg
Tilbehør
Sådan gør du
Skær rødbedebladene af. Kog rødbederne i letsaltet vand til de er møre, ca.
20 minutter. Gnid skindet af rødbederne og skær dem og æblerne i grove tern.
Snit forårsløgene fint. Bland rødbede, æble, forårsløg og kapers med spæde
rødbedeblade.
Pisk dressingen sammen og smag den til med salt og peber.
Vend dressingen i salaten.
Pensl brødet med olie og gnid det med presset
hvidløg. Skær det i stave. Rist eller grill brødet til det er gyldent og
sprødt.
Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt, peber og fint
skåret rosmarin. Varm olien på en pande ved kraftig varme. Læg sauté-skiverne på
panden, vend dem straks. Tag kødet af panden.
Tips
- Sauté-skiver skæres af kam fra gris, hvor alt fedt og sener på overfladen er fjernet. Skær den i ½ cm tykke skiver.
- Schnitzler eller minutkoteletter kan bruges i stedet for sauté-skiver.
- Rød mangold kan bruges i stedet for rødbedeblade.
- Retten kan også serveres med saltbagte kartofler i stedet for hvidløgsbrød.
Energifordeling
Nu hedder udskæringen sauté-skriver af kam fra gris. Før hed det sauté-skriver af svinekam.
Nu hedder udskæringen kam fra gris. Før hed det svinekam.
Nu hedder udskæringen schnitzler fra gris. Før hed det skinkeschnitzler.
Nu hedder udskæringen koteletter fra gris. Før hed det svinekoteletter.
Næringsindhold pr. person (ca. 430 g af retten):
Energi: 2565 kJ (613 kcal)
Protein: 38 g
Kulhydrat: 62 g
Kostfibre: 8 g
Fedt: 22 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 595 kJ (142 kcal)
Protein: 9 g
Kulhydrat: 14 g
Kostfibre: 2 g
Fedt: 5 g