Sauté-skiver med krydrede tomater

Lækker sund hverdagsmad med velsmagende grøntsager som tilbehør.

Af Sandra Leigh Draznin | Hele året | Hovedretter | Hverdag, Sund hverdagsmad, 6 om dagen


Sauté-skiver med krydrede tomater

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

2 personer

250 g sauté-skiver af grisefilet, ½ cm tykke eller grisemørbrad i skiver, ½-1 cm tykke
Salt
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk stødt koriander
½ spsk olie

Krydrede tomater
1 løg
1-2 fed hvidløg
1 spsk olie
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk stødt koriander
½ tsk stødt kanel
1 dåse hakkede tomater eller 5 modne tomater
25 - 50 g rosiner eller tørrede abrikoser
Frisk koriander eller persille

Tilbehør

1½ dl couscous

Sådan gør du

Svits fintsnittede løg og hvidløg i en gryde i olie ca. 10 minutter. Tilsæt krydderier,
tomater fra dåse eller friske, skåret i kvarte og rosiner eller grofthakkede abrikoser. Kog ved svag varme uden låg i ca. 20 minutter. Rør jævnligt i gryden. Smag retten til og pynt med korianderblade ved servering.

Lav couscous efter emballagens anvisning.

Dup sauté-skiverne tørre med køkkenrulle. Krydr med salt, spidskommen og koriander. Lad olien blive godt varm på en pande ved kraftig varme. Læg skiverne på panden. Vend dem straks. Tag skiverne op på en tallerken.

Tips

  • Sauté-skiver skæres af kam fra gris, hvor alt fedt og sener på overfladen er fjernet. Skær den i ½ cm tykke skiver.
  • Tomatragouten kan koges i kun 10 minutter, men så er smagen en anden.
  • Mørbrad fra gris kan skæres i 1 cm tykke skiver og bruges i stedet for sauté-skiver.
  • Frikadeller og kødboller krydret med spidskommen og koriander eller mørbradbøffer, minutkoteletter og schnitzler af inderlår fra gris kan bruges i stedet for sauté-skiver.
  • Ris og bulgur kan bruges i stedet for couscous.

Energifordeling

Nu hedder det schnitzel fra gris. Tidligere hed udskæringen skinkeschnitzel fra svin.

Nu hedder det minutkotelet fra gris. Tidligere hed udskæringen svinekotelet fra svin.

Nu hedder det mørbrad fra gris. Tidligere hed udskæringen svinemørbrad fra svin.

Nu hedder det Filet Royal fra gris. Tidligere hed udskæringen Filet Royal fra svin.

Nu hedder det kam fra gris. Tidligere hed udskæringen svinekam fra svin.

Nu hedder det hakket grisekød. Tidligere hed det hakket svinekød.

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 615 g af retten): 

Energi: 2532 kJ (603 kcal)

protein: 40 g

kulhydrat: 65 g

kostfibre: 11 g

fedt: 19 g

 

Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 411 kJ (98 kcal)

protein: 7 g

kulhydrat: 11 g

kostfibre: 2 g

fedt: 3 g

 

Ca. 250 g frugt og grønt pr. person

6 om dagen logo