Tilberedningstid
Ca. 15 minutter
Det skal du bruge
2 personer
250 g sauté-skiver af kam fra gris, ½ cm tykke eller mørbrad fra gris i skiver, ½-1 cm tykke
salt og peber
½ spsk olie
1 tsk karry
1 spsk peanuts
1 spsk rosiner
4 pitabrød
Agurkeraitha
½ agurk
1 dl yoghurt naturel
1 forårsløg
Evt. 8 salatblade, fx iceberg, romaine eller frillice
Sådan gør du
Varm pitabrødene i ovn eller på brødrister.
Flæk agurken på langs. Skrab
kernerne ud med en teske og kassér dem. Skær de halve agurker i tynde skiver og
vend dem i yoghurten. Snit forårsløget fint og vend det i. Smag
til med salt og peber.
Dup kødet tørt med
køkkenrulle. Krydr med salt, peber og karry. Varm olien på en pande ved kraftig
varme. Læg kødet på panden, vend det straks. Tag sauté-skiverne af panden. Kom
peanuts og rosiner på panden, varm det hurtigt igennem og bland det sammen med sauté-skiverne.
Fyld pitabrødene med salatblade, sauté-skiver med peanuts og rosiner
samt agurkeraitha.
Tips
- Sauté-skiver skæres af kam fra gris, hvor alt fedt og sener på overfladen er fjernet. Skær den i ½ cm tykke skiver.
- Raithaen kan smages til med hvidløg, chili, fx sambal oelek, og/eller friskhakket koriander.
- I stedet for pitabrød kan bruges naanbrød.
- I stedet for sauté-skiver kan bruges minutstrimler af inderlår.
Energifordeling
Nu hedder udskæringen sauté-skiver af kam fra gris. Før hed det sauté-skiver af svinekam. Minutstrimler hed før wokstrimler eller skinkestrimler af skinkeyderlår fra svin. Mørbrad fra gris hed før svinemørbrad.
Næringsindhold pr. person (ca. 590 g af retten):
Energi: 2966 kJ (709 kcal)
Protein: 48 g
Kulhydrat: 96 g
Kostfibre: 7 g
Fedt: 11 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 503 kJ (120 kcal)
Protein: 8 g
Kulhydrat: 16 g
Kostfibre: 1 g
Fedt: 2 g