Sauté af okse- eller kalvefilet, svampe og grøntsager i sennepssauce

Sauté af okse- eller kalvefilet, svampe og grøntsager i sennepssauce

Af Nanna Simonsen | Efterår, Vinter | Hovedretter | Gæster, Hverdag, Weekend, Fest


Sauté af okse- eller kalvefilet, svampe og grøntsager i sennepssauce

Tilberedningstid

Ca. 40 minutter

Det skal du bruge

4 personer

500 g okse- eller kalvefilet uden fedtkant, (3 tykke “bøffer”)
salt og peber

40 g bacon
1 tsk olie

125 g bananskalotteløg eller almindelige skalotteløg
125 g persillerod (1-2 stk.)
150 g gulerødder (1-2 stk.)
200 g jordskokker
200 g champignon
1 fed hvidløg
1 tsk olie
1 tsk smør

½ dl hvidvin
1 kvist timian
1½ dl hønsebouillon
½ dl fløde 9 %
1 dl letmælk
1-2 tsk maizena
1½ - 2 spsk dijonsennep

800 g kartofler

Pynt
1 bundt purløg

Sådan gør du

Varm olien ved god varme i en stor og dyb tykbundet stegepande eller en stegegryde, skru ned og steg bacon i tern ved svag varme til det er gyldent. Tag det af panden med en hulske og sæt det til side.

Skær kødet i 3 cm tykke strimler. Dup kødet tørt med køkkenrulle, krydr med salt og peber.

Skru op til god varme og læg kødet i når fedtstoffet er varmt nok. Brun det meget hurtigt på alle sider, ½ minut i alt. Tag kødet af panden og kasser fedtstoffet.

Kog kartoflerne og hold dem varme.

Skær de istandgjorte grøntsager i lidt grove stykker, løgene i både. Halver evt. store champignon. Hak hvidløg fint.

Varm olie og smør på panden ved god varme. Sauter alle grøntsager (undtagen hvidløg) på panden, når fedtstoffet er varmt nok. Ryst panden flittigt undervejs. Tilsæt hvidvin, hvidløg og timian, skru op og lad vinen dampe hurtigt ind. Tilsæt bouillon og ristede baconterninger. Læg låg på, skru ned og lad det simre ét minut.

Rør fløde, mælk og maizena glat og rør denne jævning i. Tilsæt kødet og lad retten simre yderligere i ét minut. Smag til med salt, peber og sennep.

Server sauteen straks med fintklippet purløg over og kogte kartofler til.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 30%
Kulhydrat 45%
Fedt 25%
2255 kJ - 539 kcal