Salat med mørbrad og karrydressing - Stop spild af mad

Salat med mørbrad og karrydressing - Stop spild af mad

Af Puk Maia Ingemann Holm | Hele året | Frokost, Hovedretter | Hverdag


Tilberedningstid

Ca. 15 minutter

Det skal du bruge

1 person

Karrydressing
½ dl creme fraiche, 9% fedt
1 spsk mayonnaise
1 spsk mangochutney
¼ tsk salt
Peber
1 tsk karrypulver
Saften af ½ citron eller 1 tsk eddike

Salat
1 lille rødløg, 40 g
1 mellemstor kartoffel, kogt – rester fra dagen før
1 spsk olie
50 g sorte bønner
50 g champignon eller anden svamp – eventuelt rest fra dagen før
1 mellemstor snackpeber eller 2 små
50 g mørbrad – tilberedt fra dagen før
50 g baby salatblade

Tilbehør

  • 1 skive lyst fuldkornsbrød

Sådan gør du

Salaten

  1. Rør dressingen sammen.
  2. Skær løg i tynde både.
  3. Skær kartoflen i mindre bidder.
  4. Varm olien på en pande og steg løgbådene.
  5. Hæld bønner og kartoffelstykker på så de får lidt varme, stegeskorpe og olie.
  6. Kom champignon på panden.
  7. Skær snackpeber i strimler.
  8. Skær mørbraden i tynde skiver.
  9. Skær brødet.

Anretning

  1. Læg salatblade i bunden af tallerkenen.
  2. Fordel grøntsagerne fra panden.
  3. Læg snackpeberen på.
  4. Hæld dressingen udover salaten.
  5. Fordel kødet.
  6. Drys med peber.
  7. Læg brødet på siden af tallerkenen.

Energifordeling

Næringsberegning – pr. person
3005 kJ/718 kcal
Protein 30 g
Fedt 36 g
Kulhydrat 60 g

Næringsberegning – pr. 100 g
540 kJ/ 129 kcal
Protein 5 g
Fedt 7 g
Kulhydrat 11 g