Salat med jordbær og strimler af okse- eller kalvekød

Salat med jordbær og strimler af okse- eller kalvekød

Af Thomas Castberg | Sommer | Frokost, Hovedretter | Gæster, Hverdag, Weekend, Fest, Slankeretter


Salat med jordbær og strimler af okse- eller kalvekød

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

4 personer

300 g inderlår i strimler af okse eller kalv

Salat: 
1 bk rød mangold salat 
200 g jordbær 
200 g små rødbeder 
1 bdt. kørvel eller dild 
1-2 spsk. koldpresset rapsolie 
1 tsk. honning 
2 spsk. kirsebæreddike eller anden frugteddike 
1 cm frisk peberrod (1 lille spsk. revet)

Dressing: 
1 spsk. rapsolie 
1 dl kirsebæreddike eller anden frugteddike 
1 spsk. honning 
Salt og peber

Tilbehør

200 g groft rugbrød

Sådan gør du

Skyl salaten, og ryst vandet godt af. Skyl jordbærerne kortvarigt, 10 sekunder, og tag toppen af og halver dem. Skræl rødbederne og skær dem i så tynde skiver så muligt, 1 mm. Skyl kørvel, ryst vandet af og hak det groft, gem et par kviste til pynt.

Kom mangoldsalat, jordbær og rødbeder i en skål. Kom koldpresset rapsolie, honning og kirsebæreddike i.
Riv peberrod, på det fine rivejern, ned i skålen.
Vend det let sammen.

Varm olien op på en pande og steg kødet ved høj varme i 1 minut.
Kom kirsebæreddike på. Lad det koge ind til det er tykt og lækkert.
Vend kød og kørvel i salaten, smag til med salt og peber og pynt med kørvelkviste. Server sammen med groft rugbrød.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 24%
Kulhydrat 47%
Fedt 29%
1639 kJ - 392 kcal