Det skal du bruge
4 personer
100 g økologiske hestebønner1 stk. jalapenos
3 fed hvidløg
Saften fra ½ citron
3-4 stilke timian
75 g rucola
2 gulerødder
100 g sukkerærter
3-4 spsk. olie
Salt
Ca. 1 time
Sådan gør du
- Hvis du benytter tørrede hestebønner, lægges de i blød og koges som anvist på pakken, før du begynder på salaten. (Hestebønnerne i denne opskrift skulle ligge i blød over natten og koges i 40 minutter). Bønner fra dåse, kan hældes direkte i.
- Vask rucola og sukkerærter.
- Hak hvidløg og jalapenos fint.
- Skræl gulerødderne og skær enderne af dem. Brug herefter kartoffelskrælleren til at skære tynde strimler på langs af guleroden.
- På en pande med olie steges hvidløg, chili og timian i et par minutter, før hestebønnerne tilsættes. Tilføj herefter saften fra en 1/2 citron og salt, og lad hestebønnerne stege i ca. 10 minutter.
- Hæld hestebønnerne over i en skål eller lignende.
- Tilføj en smule ekstra olie på panden, og steg gulerødderne med salt i ca. 5 minutter.
- Nu er det tid til at samle salaten. På et fad fordeles først rucola og derefter gulerødder, sukkerærter og til sidst hestebønnerne.
Tips
Opskriften er af Mai & Jeanette, Mad og lækkerier
Læs mere om kampagnen: "Slip bælgfrugterne løs"