Filet af gris med bacon - stegt som vildt

Familiemiddagen på en efterårs- eller vinteraften bliver fantastisk med denne klassiske opskrift. Fileten er fyldt med bacon og stegt i ovnen, til kødet er blødt og mørt som smør. Dertil serveres en guddommelig sovs med fløde, ribsgelé og blåskimmelost.


Af voresmad.dk

Det skal du bruge

6 personer

1-1½ kg filet fra gris med 3 mm fedtkant og uden ben
150 g bacon i skiver
Salt
Peber
1-1½ dl vand
1 kvist timian

Sovs
40 g smør eller margarine
50 g hvedemel
5-6 dl letmælk
Salt
Kulør
½-1 dl piskefløde
1 spsk ribsgelé eller syltede tyttebær
1 tsk Danablu

 


Tilbehør

1 kg ovnstegte kartofler
4-6 halve pærer med tyttebær
250 g ristede svampe, evt. champignon


Ca. 2 timer, heraf ca. 1¼ time i ovn


Sådan gør du

Kødet

  1. Skær kødet i skiver uden at skære helt igennem.
  2. Læg ½ skive bacon i hvert snit.
  3. Læg kødet i en lille bradepande.
  4. Krydr med salt og peber.
  5. Sæt stegen midt i en kold ovn.
  6. Tænd ovnen på 180 grader.

Sovs

  1. Smelt smørret i en gryde og rør melet i.
  2. Tilsæt mælken lidt efter lidt og kog saucen igennem under omrøring.
  3. Smag sovsen til med salt og giv den et par dråber kulør.
  4. Hæld sovsen over kødet, hæld 1-1½ dl vand ved og læg en timiankvist i bradepanden.

Kødet (fortsat)

  1. Steg kødet i bradepanden i alt ca. 1 time.
  2. Tag kødet ud af ovnen.

Tilbehør

Kartofler

  1. Skær kartoflerne ud i både.
  2. Fordel dem i et ildfast fad beklædt med bagepapir.
  3. Bag dem i ovnen i 40 minutter eller til de er blevet gyldne.
  4. Krydr med salt

Pærer med tyttebær

  1. Anret de halve pærer fra dåse med en tsk. tyttebærmarmelade.

Ristede svampe

  1. Rist svampene ved høj varme på en pande i 1 tsk. olie

Sovs (fortsat)

  1. Si skyen fra kødet ned i en gryde, tilsæt piskefløde og kog saucen igennem.
  2. Smag til med salt, ribsgelé og Danablu.

Tips

  • Nakkefilet kan bruges i stedet for filet fra gris.
  • Se også opskrift på svinekam på grill.
  • Nu hedder det filet fra gris. Før hed udskæringen svinekam uden svær.
  • Nu hedder det nakkefilet. Før hed udskæringen nakkekam.

energifordeling

Næringsindhold pr. person (ca. 690 g af retten):
Energi: 3929 kJ (936 kcal)

Protein: 61 g
Kulhydrat: 48 g
Kostfibre: 5 g
Fedt: 55 g


Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 571 kJ (136 kcal)

Protein: 9 g
Kulhydrat: 7 g
Kostfibre: 1 g
Fedt: 8 g


Gæster