Soja/ingefær-marineret ovnstegt nakkefilet med æble/fennikelsalat

Lækker simremad, der stort set passer sig selv. Stegen af nakkefilet er vendt i en smagfuld marinade af sojasovs og ingefær og langtidsstegt i ovnen. Kødet bliver helt mørt. Server med en frisk og sprød salat med æbler og fennikel.

Soja/ingefær-marineret ovnstegt nakkefilet med æble/fennikelsalat

Af Sandra Leigh Draznin

Det skal du bruge

6 personer

750 g nakkefilet evt. 1 hel nakkefilet på 1½ kg delt på langs
Kødsnor

Marinade
15 g frisk ingefær
3 fed hvidløg
1½ lime
3 spsk sojasauce
3 spsk lys sirup, honning eller ahornsirup
1 tsk chiliflager

Æble/fennikelsalat
125 g hele rug - eller speltkerner
2 æbler
1½ lime eller 1 citron
1-2 fennikel, ca. 400 g
1 bundt radiser
2 dl græsk yoghurt, 0,1 % fedt
2-3 tsk wasabi
½ tsk sukker
Salt og peber

Ca. 1 time og 10 minutter + tid til marinering 8-12 timer


Sådan gør du

Køb en nakkefilet på ca. 1,5 kg og del den på langs. Gem den ene i fryseren til senere. Den er også velegnet til små nakkekoteletter. Snør stegen, så den er ensartet rund. Læg den i en kraftig plastpose fx en frysepose.

Riv ingefær og hak hvidløg fint. Riv skallen af lime og pres saften. Rør marinaden sammen og hæld den i posen til kødet. Luk til og læg kødet i køleskabet 8-12 timer. Vend gerne pakken et par gange undervejs.

Tag kødet op, dup det tørt med køkkenrulle og læg det i en lille bradepande foret med bagepapir. Sæt det midt i en kold ovn. Tænd på 180 grader og lad det stege ca. 1 time til en centrumtemperatur på 75 -80 grader. Vend stegen mindst en gang.
Hæld marinaden i en gryde og tilsæt 1 dl vand. Giv det et opkog og fjern evt. skum. Kog det igennem til det tykner i 10-15 minutter, og lad det afkøle.

Skyl kernerne grundigt i koldt vand og sæt det over i en gryde med ½ l koldt vand. Giv dem et opkog, tilsæt 1 tsk salt og lad dem koge ved svag varme under låg til de er møre– ca. 30 minutter.
Skær æblerne i tynde skiver. Vend dem sammen med 3 spsk lime- eller citronsaft, salt og peber. Skær fenniklerne i halve og skær stokken af. Skær dem i papirtynde skiver brug evt. en mandolin og vend dem i æblerne. Rens radiserne, snit dem fint og vend dem i.
Hæld kernerne i en si, skyl dem med koldt vand og lad dem dryppe af. Vend dem i salaten og anret på et fad.
Rør yoghurten med wasabi og smag til med sukker, salt og peber. Dryp dressingen over salaten.

Tag kødet ud af ovnen og træk snoren af. Skær kødet i skiver, dryp det med den indkogte marinade og server med salaten.

Tips

  • Kødet kan serveres koldt og tilberedes dagen i forvejen. 
  • Overskydende kød kan bruges i sandwich eller pitabrød. 
  • I stedet for græsk yoghurt kan bruges cremefraiche. 
  • I stedet for wasabi kan bruges lidt sennep og lidt reven peberrod.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 29%
Kulhydrat 35%
Fedt 36%
1625 kJ – 385 kcal
Gæster