Små hapsere med bresaola

Prøv vores lækre hapsere med bresaola, asparges og nødder, som pyntes med skovsyre. Perfekte til dine gæster og klar på kun 20 minutter.

Af Betina Repstock | Forår, Sommer | Forretter, Buffet | Gæster, Fest


Små hapsere med bresaola

Tilberedningstid

Ca. 20 minutter

Det skal du bruge

4 personer

8 skiver bresaola

8 grønne asparges
1 rød peber, 125 g
1 tsk olie
Salt og peber

2 spsk hasselnødder, 20 g
½ bundt rosmarin
1 fed hvidløg

Lidt skovsyre eller
½ potte citronmelisse eller
½ potte citrontimian

Sådan gør du

  1. Skyl asparges og knæk den nederste træde ende af.
  2. Skyl peberfrugt og fjern kernerne. Skær den i stave på den lange led.
  3. Varm olie på en pande ved god varme. Svits asparges og peberfrugt et par minutter. Krydr med salt og peber.
  4. Hak hasselnødder, rosmarin og hvidløg fint og steg det med det sidste minut.
  5. Skyl og hak skovsyre og gem nogle blade til pynt.
  6. Læg bresaola ud på bordet og kom en asparges og en stav peber i hver og rul bresaolaen omkring.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person: 
Protein 25 %
Kulhydrat 18%
Fedt 57%
455 kJ – 110 kcal