Skinke Flanksteak og coleslaw i baguette

Skinke Flanksteak og coleslaw i baguette

Af Vibeke Lehn | Forår, Sommer | Frokost, Madpakker | Hverdag, Sund hverdagsmad


Skinke Flanksteak og coleslaw i baguette

Tilberedningstid

Ca. 45 minutter

Det skal du bruge

2 personer

1 Skinke Flanksteak, 250-300 g
salt og peber
2 tsk olie

Coleslaw
¼-½ spidskål, 150 g
1 stilk bladselleri
1 stor gulerod

Dressing
1 dl yoghurt 10%
1 citron
¼ tsk stødt spidskommen
¼ tsk stødt koriander

1 baguette, ca. 200 g

Sådan gør du

Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm olien på en pande ved god varme og brun kødet hurtigt. Læg det i et ovnfast fad og stik et stegetermometer ind i den tykkeste del. Stil kødet i en kold ovn. Tænd ovnen på 160 grader og lad kødet stege til temperaturen er 68-70 grader. Skær kødet i skrå skiver fra den tynde ende på tværs af kødfibrene.

Snit kål og bladselleri fint, riv guleroden groft og bland det hele i en skål. Vend yoghurten med 1 spsk citronsaft, spidskommen, koriander, salt og peber. Bland salaten med dressingen og smag den til.

Flæk baguetten og læg den sammen med kød og coleslaw. Læg den evt. i let pres til den skal spises. Skær baguetten midt over ved serveringen.


Tips

  • Sauté-skiver af svinefilet eller flækket skinkemignon kan bruges i stedet for Skinke Flanksteak.
  • Blandede salater kan bruges i stedet for coleslaw.
  • Kød og coleslaw kan tilberedes dagen i forvejen.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 30 %
Kulhydrat 46 %
Fedt 24 %
2325 kJ - 555 kcal