Skinke Bites med sommerporrer

Skinke Bites med sommerporrer

Af Vibeke Lehn

Det skal du bruge

2 personer

250 g Skinke Bites af skinkeklump, ½ cm tykke
salt og peber
2 tsk olie

Sommerporrer
4-5 tynde porrer, ca. 400 g

Dressing
1 æg
4 spsk kapers
2-3 spsk dild,
persille eller purløg
1 tsk sennep, gerne grovkornet dijonsennep
½ citron eller lys vineddike

Tilbehør

200 g kartofler


Ca. 30 minutter


Sådan gør du

Kog kartoflerne. Kog ægget hårdkogt.

Skær porrerne i 10 cm lange stykker og damp dem i letsaltet vand i 6-12 minutter, til de lige netop er møre. Gem 2 spsk af kogevandet.

Hak ægget og bland det med kapers og 2-3 spsk hakket kryddergrønt.
Pisk porrevand og sennep sammen, og smag dressingen til med citronsaft, salt og peber.
Hæld dressingen over porrerne og fordel den krydrede æggeblanding over anretningen. Pynt evt. med dild.

Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm olien på en pande ved kraftig varme og læg kødet på. Lad det blive brunt på den ene side, ca. 11/2 minut.
Vend det og steg yderligere 1½ minut, i alt ca. 3 minutter.

Tag kødet af panden.

Tips

  • Sauté-skiver af svinefilet, svinemørbrad i tynde skiver eller wokstrimler kan bruges i stedet for Skinke Bites. Skær evt. selv wokstrimler af skinkeschnitzler, se hvordan her nedenfor.
  • Grønne asparges eller bønner kan bruges i stedet for porrer. Det er ikke nødvendigt at skære dem i 10 cm lange stykker.


energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 38%
Kulhydrat 38%
Fedt 24%
1540 kJ - 365 kcal

Ca. 200 g frugt og grønt pr. person

6 om dagen logo

Sund hverdagsmad