Tilberedningstid
Ca. 2 timer
Det skal du bruge
4-6 personer
Kalvebryst:
1-1½ kg kalvebryst (oksebryst) flækket og udbenet
bomuldssnor til snøring
1 spsk olie
150 g tørrede abrikoser
½ løg
½ stjerneanis, knust
1 appelsin, revet skal af
salt og peber
3½ dl rødvin
Rodfrugter:
½ kg kartofler
½ kg gulerødder
½ kg pastinak
½ kg persillerod eller selleri
2 tsk olivenolie
1 tsk timian
1 tsk paprika
50 g smør
Pynt:
bredbladet persille
Sådan gør du
Bestil kalvebryst hos slagteren, bed ham flække og udbene det.
Hak abrikoserne fint og gem lidt til pynt. Hak også løget fint. Bland abrikos, løg, stjerneanis og appelsinskal med salt og peber, og smør det ud på kalvebrystet.
Rul brystet og snør det stramt. Krydr med salt og peber
Brun stegen i ovnen ved 225 grader i ca. 10 minutter. Hæld rødvinen ved, skru ned til 175 grader og steg videre i 1½ - 2 timer.
Skær rodfrugterne i grove stykker. Bland dem med olie, salt, peber og krydderier. Læg dem i fadet ved siden af stegen de sidste 45 minutter.
Hæld væden fra stegen. Kog den ind til passende mængde, og pisk små stykker koldt smør i.
Hak persillen groft og pynt med den og resten af de hakkede abrikoser.
Energifordeling
Ikke beregnet