Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
4-6 personer
16-20 meget tynde skiver røget okseculotte
Salaten
1/4 knoldselleri
2 små coxorange æbler
2 spsk vineddike
1 tsk sukker
1/2 tsk salt
20 korianderfrø
10 peberkorn
2-3 spsk piskefløde
1 tsk dijonsennep
1 stykke peberrod
Tilbehør
1 lille bdt bredbladet persille
italiensk hvedebrød
Sådan gør du
Skræl sellerien og skær den i meget små tern. Skyl æblerne, skær dem i kvarte og fjern blomster, stilke og kernehuse. Skær æblebådene i tern der passer til sellerien.
Bring ca. 5 dl vand i kog sammen med vineddike, sukker og salt. Kom selleriternene i og lad dem blanchere i ét minut. Tilsæt æbleternene, bring det i kog igen og tag straks gryden af blusset. Hæld æbler og selleritern i en sigte, gem kogelagen.
Sæt lagen over igen og kog den sammen med korianderfrø og peberkorn. Lad væsken koge ind til et par spiseskefulde. Si krydderierne fra og køl lagen af. Rør den med fløde, sennep og friskreven peberrod. Vend æble og selleritern i og smag til med salt og peber.
Skyl, tør og hak persillen. Grill skiver af brød i ovnen. Læg culotteskiverne på et fad og anret salaten oven på. Drys med persille og server med brød til.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 19%
Kulhydrat 52%
Fedt 29%
1934 kJ - 460 kcal