Ribbenssteg med rødkål - til frokost

Klassisk velsmagende frokostret.

Af Grethe Andersen | Efterår, Vinter | Frokost | Fest, Gæster, Weekend


Ribbenssteg med rødkål - til frokost

Tilberedningstid

Ca. 1¾ time

Det skal du bruge

Frokostret til 6 personer

1-1,2 kg ribbenssteg
1 spsk groft salt
2 laurbærblade

Gammeldags rødkål
1 lille rødkål, ca. 1 kg
25 g smør
1 dl eddike
2 dl ribssaft
1 tsk salt
Ca. ¾ dl sukker


Tilbehør

300 g fuldkornsrugbrød

 

Sådan gør du

Ribbenssteg

  1. Rids sværen helt ned til kødet med ½ cm's mellemrum - men undgå at ridse i selve kødet.
  2. Har slagteren ridset stegen så gå den efter, nogle gange er ridsningen ikke dyb nok - især ikke i siderne.
  3. Kom groft salt og laurbærblade ned mellem sværene.
  4. Læg stanniol i bunden af bradepanden. Læg stegen på en rist i bradepanden, så sværen ligger så lige som muligt.
  5. Sæt stegen midt i en kold ovn.
  6. Tænd ovnen på 200 grader og lad stegen stå i ca. 1½ time, til kødet er gennemstegt.
  7. Tag stegen ud af ovnen.
  8. Servér kødet varmt eller koldt.

Rødkål

  1. Snit kålen fint og svits den i smør i en gryde.
  2. Tilsæt eddike når kålen er faldet lidt sammen.
  3. Kog ved kraftig varme nogle minutter uden låg.
  4. Tilsæt ribssaft og salt og læg låg på gryden.
  5. Kog kålen ved svag varme i ca. 1 time.
  6. Smag til med sukker og evt. mere salt.

Tips

  • Stanniol i bunden af bradepanden letter rengøringen og bruges, når der ikke er tilsat vand og dermed brug for sauce
  • Stegetermometer kan ikke bruges til ribbensstegen, da den har ben og fedt. Kødet bliver ikke tørt, selv om det steger lidt længere end anbefalet, men det svinder mere
  • Rødkålen kan gemmes i køleskab i 1-2 uger

Energifordeling

Nu hedder det bryst, stegestykke med ben - ribbenssteg af bryst fra gris. Før hed udskæringen svinebryst, stegestykke med ben - ribbenssteg af svinebryst fra svin.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 485 g af retten): 

Energi: 3476 kJ (928 kcal)

protein: 39 g

kulhydrat: 54 g

kostfibre: 8 g

fedt: 50 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 713 kJ (170 kcal)

protein: 8 g

kulhydrat: 11 g

kostfibre: 2 g

fedt: 10 g