Tilberedningstid
Ca. 1½ time
Det skal du bruge
4 personer
1-1,2 kg ribbenssteg
1 spsk groft salt
2 laurbærblade
3 dl bouillon eller vand
Saucejævner
Evt. kulør
Gammeldags rødkål
1 lille rødkål, ca. 1 kg
25 g smør
1 dl eddike
2 dl ribssaft
Ca. ¾ dl sukker
Tilbehør
1 kg kartofler
Sådan gør du
Ribbenssteg
- Rids sværen helt ned til kødet med ½ cm's mellemrum - men undgå at ridse i selve kødet.
- Drys kødet med salt. Vær omhyggelig med at få salt ned mellem alle sværene.
- Kom laurbærblade ned mellem sværene.
- Hæld bouillon i en lille bradepande.
- Læg stegen på en rist i bradepanden, så sværen ligger så lige som muligt.
- Sæt stegen midt i en kold ovn.
- Tænd ovnen på 200 grader og lad stegen stå i ca. 1½ time, til kødet er gennemstegt.
- Skulle sværen ikke være helt sprød, så brun stegen efter ved 250 grader.
- Tag stegen ud af ovnen.
Sovs
- Si skyen op i en gryde og lad den stå et øjeblik.
- Skum fedtet af.
- Varm skyen op og jævn med saucejævner.
- Smag til med salt og peber.
- Gammeldags rødkål
- Snit kålen fint og svits den i smør i en gryde.
- Tilsæt eddike når kålen er faldet lidt sammen.
- Kog ved kraftig varme nogle minutter uden låg.
- Tilsæt ribssaft, salt og sukker.
- Kog kålen under låg ved svag varme i ca. 1 time.
- Smag til med sukker og evt. mere salt.
Tilbehør
- Kog kartoflerne.
Tips
Energifordeling
Nu hedder det bryst, stegestykke med ben - ribbenssteg af bryst fra gris. Før hed udskæringen svinebryst, stegestykke med ben - ribbenssteg af svinebryst fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 980 g af retten):
Energi: 5904 kJ (1406 kcal)
protein: 62 g
kulhydrat: 109 g
kostfibre: 9 g
fedt: 79 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 600 kJ (143 kcal)
protein: 6 g
kulhydrat: 11 g
kostfibre: 1 g
fedt: 8 g