Ribbenssteg med bagte rodfrugter

Velsmagende ribbenssteg med sprød svær og bagte rodfrugter som tilbehør.

Af Kasper Bus | Efterår, Vinter | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Ribbenssteg med bagte rodfrugter

Tilberedningstid

Ca. 1 time og 45 minutter

Det skal du bruge

2 personer + rester af ribbenssteg

¾ - 1 kg ribbenssteg
¾ - 1 spsk groft salt
Evt. 2 laurbærblade

225 g kartofler
450 g rodfrugter fx en blanding af selleri, gulerødder, rødbeder og jordskokker
2 tsk olie
Salt og peber
Evt. 2-4 laurbærblade

Sådan gør du

Gå ridsningen af sværen efter med en kniv. Nogle gange er sværen ikke skåret helt igennem, især ikke i siderne. Sværen bliver ikke ordentlig sprød, hvis den ikke er ridset helt igennem ned til kødet. Vær omhyggelig med at få salt ned imellem alle sværene. Læg stanniol i bunden af en lille bradepande med rist. Læg stegen på risten evt. med laurbærblade under kødet. Stil bradepanden med stegen midt i en kold ovn. Gør evt. plads til rodfrugterne. Tænd ovnen på 200 grader.

Skræl kartofler og grøntsøger og skær dem i passende lige store stykker.

Vend dem i lidt olie, salt, peber og evt. laurbærblade. Læg dem i ét lag på bagepladen ved siden af ribbensstegen- gerne på bagepapir eller i et stort fad. Når ribbensstegen har stegt i ca. 45 minutter stilles rodfrugterne i ovnen 30 - 40 minutter til de er gyldne og møre. Stik i dem med en kniv for at mærke, om de er møre.

Ribbensstegen er mør efter ca. 1½ time i ovnen, Hvis den ikke er sprød, så tag rodfrugterne ud og skru op på 250 grader, til sværen er sprød. Hold øje med den, da sværen hurtigt kan blive brændt.

Tips

  • Stanniol i bunden af bradepanden letter rengøringen og bruges, når der ikke er brug for sauce. Hvis man vil have sauce hældes der ca. 5 dl vand i bradepanden inden stegning. Efter stegning sies skyen, skummes for fedt og jævnes med sovsejævner. Smages til og tilsættes evt. kulør. 
  • Gem halvdelen af ribbensstegen til madpakken fx som ribbenstegssandwich og til biksemad til aftensmad evt. med en rest rodfrugter og spejlæg.  
  • Læg evt. stanniol over kartofler og rodfrugter de første 10 minutter i ovnen, det giver en bedre kulinarisk kvalitet af de færdige rodfrugter. 
  • Rodfrugterne kan også være løg, hvidløg, pastinak og persillerod. Vælg efter smag og sæson. Det kan også bare være to slags.

Energifordeling

Nu hedder det ribbenssteg uden ben af bryst fra gris. Før hed udskæringen ribbenssteg uden ben af svinebryst fra svin.

 


Næringsindhold pr. person,  med hele ribbenstegen  (ca. 690 g af retten): 

Energi: 2917 kJ (695 kcal)

protein: 74 g

kulhydrat: 38 g

kostfibre: 9 g

fedt: 26 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 424 kJ (101 kcal)

protein: 11 g

kulhydrat: 6 g

kostfibre: 1 g

fedt: 4 g