Tilberedningstid
Ca. 2½ time
Det skal du bruge
5-6 personer
1,2 kg ribbenssteg af stegestykke uden ben
1-1½ spsk salt
Peber
1 håndfuld krydderurter fx salvie, rosmarin og timian
1 spsk olie, fx rapsolie
"Beton"
½ kg hvedemel
Appelsinsalat
4 appelsiner
1 salatløg
1 citron
3 spsk olie
1 spsk sukker
Blade af mynte eller bredbladet persille
Tilbehør
6 skiver fuldkornsbrød
Sådan gør du
Kødet
- Bestil kødet hos slagteren, og bed ham om at ridse stegen i harlekin-tern.
- Drys kødet og sværen med salt og peber.
- Vær omhyggelig med at få salt ned mellem sværene.
"Beton"
- Rør "betonen" sammen og mel og 2½ dl vand. Rul dejen ud til en stor firkant.
Kødet, fortsat
- Læg urterne midt på dejen, læg stegen oven på, fordel olien på sværen, og pak dejen om stegen.
- Rids "betonen" rundt i sværkanten, uden at der går hul.
- Stil stegen i ovnen ved 200 grader i 1¾ time.
- Slå låget af, så sværen kan blive sprød.
- Sæt stegen øverst i ovnen ved 225-250 grader, til sværen er sprød.
- Pas på den ikke bliver for mørk.
Appelsinsalat
- Skær enderne af appelsinerne, fjern skallen og den hvide hinde med en skarp kniv.
- Skær appelsinerne i skiver og læg dem i et fad.
- Læg løg i skiver ovenpå.
- Rør saften af ½ citron, olie, sukker, salt og peber sammen og hæld det over appelsiner og løg.
- Vend blade af mynte eller bredbladet persille i salaten.
Tips
- Retten kan også serveres som middagsret til 4 personer fx med kartofler med "knaser", af 800 g små vaskede kartofler blandet med en rødløg i skiver og 25 g krydderfedt med løg og grever. Stil det i ovnen ved 200 grader i 45 minutter til kartoflerne er møre og sprøde.
Energifordeling
Nu hedder det ribbenssteg uden ben fra gris. Tidligere hed udskæringen ribbenssteg uden ben fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 380 g af retten). Frokostret eller buffet til 5 - 6 personer:
Energi: 3911 kJ (931 kcal)
protein: 34 g
kulhydrat: 27 g
kostfibre: 4 g
fedt: 77 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 1034 kJ (246 kcal)
protein: 9 g
kulhydrat: 7 g
kostfibre: 1 g
fedt: 20 g